Af Lars Sejr - 29/01-14 06:14

Laudrup: Vi har været ramtLaudrup: Vi har været ramt

Michael Laudrup var særligt tilfreds med spillet efter den første scoring i Swanseas sejr over Fulham.

storybild

Swanseas Ashley Williams i kamp med Berbatov. (Billede: AP/Polfoto)

Efter otte ligakampe uden sejr hentede Swansea en vital hjemmesejr på 2-0 over Fulham i Premier League.

Det var den første af flere kampe mod de direkte rivaler i bunden, og holdets manager Michael Laudrup havde inden kampen understreget vigtigheden af at få point.

- Det var en stor sejr. Alle point er vigtige, men man kan sige, at disse bundkampe alle er sekspointskampe. Nu er vi på 24 point mod Fulhams 19, men det kunne have været 22-21 i deres favør, siger Michael Laudrup ifølge klubbens hjemmeside.

Laudrup henter tidligere Liverpool-angriber
Laudrup henter tidligere Liverpool-angriber

Den danske manager måtte vente en time på den forløsende scoring, der var heldig. Jonjo Shelveys skud snittede to Fulham-spillere og snød målmanden.

- Det første mål var afgørende. Fulham kom for at forsvare det ene point, og vi havde det svært. Efter scoringen spillede vi bedre, og havde det ikke været for deres målmand, kunne vi have scoret et par mål yderligere.

Michael Laudrup ser dermed sit hold tage små skridt ud af krisen.

- Vi har været ramt på selvtilliden og spillede en dårlig første halvleg senest mod Birmingham i FA Cuppen. Men da blev det bedre i anden halvleg, og mod Fulham blev det endnu bedre, især efter scoringen.

Politi tilkaldt for at skille Laudrups stjerner til træning
Politi tilkaldt for at skille Laudrups stjerner til træning

Næste opgave for Swansea er på lørdag ude mod West Ham, der ligger under nedrykningsstregen med seks point op til Swansea. Først skal West Ham dog spille mod Chelsea på Stamford Bridge onsdag aften.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx