19/08-17 22:29

Atlético Madrid afværger katastrofen ude mod oprykkerAtlético Madrid afværger katastrofen ude mod oprykker

Trods bagud 0-2 fik Atlético Madrid uafgjort, da klubben gæstede oprykkeren Girona i Primera Division.

storybild

Atlético Madrid-træner Diego Simeone måtte nøjes med 2-2 ude mod oprykkeren Girona FC i den bedste spanske række. Scanpix/Pau Barrena

Girona. Atlético Madrid balancerede på grænsen til en frygtelig indledning på sæsonen i Primera Division.

Nede 0-2 ude mod oprykkeren Girona FC lykkedes det dog Atlético at komme tilbage og udligne til slutresultatet 2-2.

Girona spillede sin første kamp nogensinde i Primera Division efter oprykningen i sidste sæson, og oprykkeren bragte sig inden for få minutter foran 2-0.

Hjemmepublikummet brød første gang ud i jubel, da der var spillet 22 minutter.

Efter et indlæg steg Christian Stuani til vejrs og headede hjemmeholdet foran 1-0 med en kraftfuld afslutning.

Stuani var ikke færdig med at forårsage kaos i gæsternes defensiv, og tre minutter senere endte en dødbold i feltet.

Her satte Stuani hovedet på, og fra tæt hold scorede han sit andet mål i opgøret til 2-0-føring.

Angriberne fra Uruguay nåede også at indkassere et gult kort, inden de første 45 minutter var forbi.

Drømmen om tre point i premieren blev dog spoleret af gæsterne, som i kampens 78. minut reducerede ved Angel Correa.

Gæsterne var forinden blevet reduceret til ti mand, da Antoine Griezmann fik to gule kort efter en situation, hvor han først forsøgte at filme sig til et straffespark og siden brokkede sig til dommeren.

Fem minutter før tid udlignede José Maria Gimenez så til 2-2 på et hovedstød efter en dødbold.

Tidligere lørdag tabte Celta Vigo 2-3 hjemme til Real Sociedad.

Her startede Daniel Wass og Pione Sisto på banen, og Andrew Hjulsager erstattede Sisto fire minutter før tid.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx