04/09-13 17:11

Usain Bolt: Jeg har ikke mange år tilbageUsain Bolt: Jeg har ikke mange år tilbage

Supersprinteren regner med at indstille karrieren efter OL i Rio, siger han.

storybild

Den jamaicanske sprinter Usain Bolt forventer at stoppe efter OL i 2016. (Billede: AP/Polfoto/arkiv)

Den jamaicanske supersprinter Usain Bolt siger, at han planlægger at indstille karrieren efter OL i Rio i 2016.

- Jeg tror, at det vil være et godt tidspunkt at stoppe: På toppen og på et tidspunkt, hvor jeg har domineret så længe, siger 27-årige Bolt på et pressemøde ifølge dpa.

LÆS OGSÅ: Nyt VM-guld: Nu er Bolt historisk

- Hvis jeg vil være en af de store som Mohammed Ali (boksning), Pele (fodbold) og alle de andre, så skal jeg blive ved med at dominere, indtil at jeg stopper, siger Bolt.

Han vandt tre OL-guldmedaljer i Beijing i 2008 og gentog bedriften ved OL i London sidste år.

Guldmedaljerne blev vundet i de samme discipliner: På 100- og 200-meter-distancen samt på 4 x 100 meter med Jamaica.

I VM-sammenhæng er han noteret for otte guldmedaljer og to gange bronze. I sidste måned vandt han tre guldmedaljer ved VM i Moskva.

LÆS OGSÅ: Usain Bolt er stadig verdens hurtigste mand

Bolt er dog ikke helt tilfreds med sine præstationer i 2013.

- Det var ikke en perfekt sæson for mig. Jeg vandt, men det var ikke i Usain Bolt-stil, siger han.

Næste udfordring for Bolt er Diamond League-stævnet i Bruxelles fredag aften. Her deltager han på 100 meteren.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

'Inger Støjberg, jeg har lige løbet...
bt.dk
Froome lod sig ikke overrumple:...
bt.dk
De små hyldede Frederik: Men deres...
bt.dk
Efter bruddet: Det skal der ske med...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx