08/02-18 15:40

16 danske atleter deltager i OL-åbningsceremoni16 danske atleter deltager i OL-åbningsceremoni

De danske atleter går ind på det olympiske stadion som nummer otte ved åbningsceremonien fredag ved vinter-OL.

storybild

Pyeongchang. Speedskateren Elena Møller Rigas får æren af at bære den danske fane, når der fredag middag (dansk tid) er åbningsceremoni ved vinter-OL i Sydkorea.

Her går det danske hold ind på det olympiske stadion i Pyeongchang som nummer otte, og det bliver med deltagelse af 16 danske atleter.

Det oplyser Danmarks Idrætsforbund (DIF) i en pressemeddelelse.

Ud over de 16 atleter deltager også syv trænere og ledere i indmarchen, som den alpine skiløber Christoffer Faarup dog går glip af, da han skal i konkurrence to dage efter åbningen af legene.

22-årige Elena Møller Rigas ser frem til at bære fanen.

- Det er helt vildt at skulle deltage til vinter-OL, og at jeg så samtidig skal være dansk fanebærer, havde jeg slet ikke turde drømme om for bare et halvt år siden.

- Jeg ser naturligvis frem til åbningsceremonien og til at gå indmarchen, mens hele verdens øjne hviler på de danske atleter, men jeg vil også gerne indrømme, at jeg glæder mig endnu mere til at komme ud og mærke isen og til min konkurrence 24. februar, siger Elena Møller Rigas i pressemeddelelsen.

Danmarks stiller med 17 atleter ved vinter-OL, hvilket er det næststørste danske hold, der har deltaget ved et vinter-OL.

I alt deltager 91 nationer i Sydkorea.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Alternativet-medlem sammenligner...
bt.dk
Ny popularitetsmåling: Topminister...
bt.dk
Midt under royalt bryllup:...
bt.dk
Unge hærger børnehaver: 'Det gør både...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx