Af Ritzau - 06/05-17 16:39

Dahm afviser skyld i kostbart mål: En tilfældighedDahm afviser skyld i kostbart mål: En tilfældighed

Ishockeylandsholdets målmand havde ikke heldet med sig, da han lukkede det første mål ind mod Letland.

storybild

Sebastian Dahm havde 32 redninger, men måtte kapitulere tre gange mod Letland. (Billede: Scanpix/Patrik Stollarz)

Sebastian Dahm har været en stor profil på det danske ishockeylandshold i de seneste to VM-turneringer, men målmanden havde ikke marginalerne på sin side, da Danmark tabte 0-3 til Letland lørdag eftermiddag.

Dahm var impliceret i Letlands første mål, hvor han ikke fik "låst" pucken efter at have halvklaret et skud fra tæt hold kort inde i anden periode.

- Jeg fik pareret halvt, og pucken lå derinde et sted. Inden jeg nåede at få dækket den til, var letterne over den.

- Den ramte et eller andet og hoppede en anden vej, end den plejer. Havde den siddet fast i mine bukser, havde vi måske snakket om noget andet lige nu, siger Sebastian Dahm.

Den 30-årige keeper mener ikke, at man kan tale om en målmandsfejl i den situation.

- Nej, det er bare en tilfældighed. Når man får de hurtige skud inde foran mål, handler det først om at redde pucken og derefter om at finde den.

- Samtidig er en del af arbejdsfordelingen med backerne, at de skal hjælpe til, når jeg har taget det første skud, siger Dahm.

Med nederlaget til Letland har de danske muligheder for at nå kvartfinalen naturligvis fået et slag. Men med seks kampe tilbage er intet afgjort, påpeger Dahm.

- Jeg sagde forinden, at det ikke var en skæbnekamp, men at den ville afgøre, hvor hurtigt skæbnekampene kommer.

- Nederlaget betyder, at vi skal have point på kontoen, når vi møder mellemholdene fremover, siger Sebastian Dahm.

Han blev noteret for 32 redninger på 35 lettiske forsøg. Det svarer til en redningsprocent på 91,43.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx