23/10-14 13:06

Skandalekampen i Serbien: Afgørelsen kommer fredagSkandalekampen i Serbien: Afgørelsen kommer fredag

Det europæiske fodboldforbund vil fredag offentliggøre, hvilke konsekvenser Serbien-Albanien-kampen får.

Konsekvenserne af skandalekampen mellem Serbien og Albanien 14. oktober i Danmarks EM-kvalifikationsgruppe får offentligheden først at vide fredag.

Det meddeler det europæiske fodboldforbund (Uefa) til tv2.dk. Selve afgørelsen træffes torsdag, men meldes åbenbart først ud fredag.

Uefa åbner disciplinærsag efter skandalekamp i Serbien
Uefa åbner disciplinærsag efter skandalekamp i Serbien

Kampen i Beograd blev afbrudt i første halvleg, da en drone med et storalbansk flag pludselig fløj ind over banen.

En serbisk spiller fik fat i dronen, hvilket udløste skænderier mellem de to holds spillere. Herefter blev banen invaderet af tilskuere, så spillere måtte flygte i omklædningsrummet.

TV: Kaos i Danmarks gruppe: Spillere i slagsmål med tilskuere
TV: Kaos i Danmarks gruppe: Spillere i slagsmål med tilskuere

Stillingen var på tidspunktet for afbrydelsen 0-0 i kampen mellem de to hold. Det er endnu uvist, hvem der stod bag droneflyvningen.

Olsi Rama, bror til Albaniens premierminister, er blevet beskyldt for at have været den udløsende faktor. Han har dog afvist alle anklager.

Kamp i Danmarks gruppe afbrudt: Drone udløste voldsom ballade
Kamp i Danmarks gruppe afbrudt: Drone udløste voldsom ballade

14. november gæster Danmark ifølge planen Serbien i EM-kvalifikationen.


/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx