26/09-13 13:37; Opdateret: 26/09-13 13:49

Brøndby håber på Boulahrouz inden for en ugeBrøndby håber på Boulahrouz inden for en uge

Brøndby forhandler fortsat med hollænderen Khalid Boulahrouz. Sportschef Per Rud håber på afklaring om en uge.

storybild

Khalid Boulahrouz i hård kamp med Lionel Messi i en landskamp. (Billede: Polfoto/AP)

Superligaklubben Brøndby håber fortsat på at kunne tilknytte hollænderen Khalid Bouhlarouz.

Det skriver klubben torsdag på sin hjemmeside.

- Vi er fortsat i dialog med Boulahrouz. Jeg vil ikke gå ind i en vurdering om muligheden for, at det ender med en kontrakt. Spilleren er interesseret, og det samme gælder for os. Vi taler stadig med hinanden, siger sportschef Per Rud til klubbens hjemmeside.

- Det er mit mål, at der kommer en afklaring i løbet af den næste uge, og i den periode har jeg ikke flere kommentarer til forløbet, fordi der skal små ting til at forplumre det hele. Det håber jeg, folk har forståelse for, siger Per Rud.

Forsvarsspilleren er noteret for 35 landskampe for Holland og vil være et stort navn i en dansk superligaklub.

- Jeg forstår godt, at folk synes, at det er lidt voldsomt, at Brøndby IF bliver sat i forbindelse med en spiller som Khalid Boulahrouz.

- Der er også dem, der siger, at det hele har været et mediestunt fra vores side for at tiltrække opmærksomhed, men det kan jeg afvise, siger Per Rud.

- Vi har ingen intentioner om at spilde hverken Boulahrouz' eller vores egen tid. Det er muligt, at det ikke ender med en kontrakt, men begge parter har hele tiden haft et reelt ønske om at undersøge muligheden for et samarbejde. Dér er vi stadig.

Den 31-årige hollænder er lige nu uden klub. Derfor kan han finde sig en klub, selv om transfervinduet reelt er lukket.

- Jeg håber, at vi når i mål, men mange år i denne branche har også lært mig, at det nogle gange går i vasken, selv om alle forudsætninger for at ramme hinanden som udgangspunkt er til stede, siger Per Rud.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Muslimsk læge: Støjberg, du glemmer...
bt.dk
Chok i FC København: Stjernespiller...
bt.dk
Danske sygehuse slår fast: Det gode...
bt.dk
Har du set sådan én før? Mystisk...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx