07/01-18 11:44

Australsk problembarn varmer op til grand slam med titelAustralsk problembarn varmer op til grand slam med titel

Nick Kyrgios indledte året med et trofæ, før han skal spille sæsonens første grand slam på hjemmebane.

storybild

Nick Kyrgios vandt ATP-turneringen i Brisbane. Scanpix/Saeed Khan

Brisbane. Den 22-årige tennisspiller Nick Kyrgios havner ofte i overskrifterne af de forkerte årsager.

Men når australieren gider - og det er ingen selvfølge - er han en ganske habil tennisspiller. Det demonstrerede han så sent som søndag, hvor han vandt finalen i ATP-turneringen i Brisbane.

Det gjorde han med en sejr på 6-4, 6-2 over amerikaneren Ryan Harrison. Det var hans fjerde ATP-titel i karrieren og den første på australsk grund.

Dermed fik Kyrgios han god optakt til årets første grand slam-turnering, Australian Open. Turneringen begynder 15. januar.

Der har ellers været stille omkring Kyrgios siden oktober, hvor han besluttede sig for at indstille 2017-sæsonen for at pleje en skade.

Ugen inden sin sæsonretræte var han kommet i voldsomt uvejr, da han forlod en kamp i Shanghai Masters efter at have følt sig bortdømt i første sæt.

Det kostede ham 63.000 kroner i bøde, og han fik ikke de 130.000 kroner i præmiepenge, han var berettiget til.

Kyrgios har flere gange vakt opsigt for sit upassende sprogbrug under kampe, og han blev i 2016 idømt tre ugers karantæne for at have været fuldstændig ugidelig under en kamp.

I tillæg blev han tvunget til at konsultere en sportspsykolog.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Flaskekast, spyt og slag: Unge piger...
bt.dk
Advarer mod aggressiv og smitsom...
bt.dk
Ekspert om Coops lukning af 47...
bt.dk
Ny milliardfond vokset ud af...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx