Af - 30/01-14 14:33; Opdateret: 30/01-14 18:19

Slut - Magnussen slog alle stjernerneSlut - Magnussen slog alle stjernerne

Endelig har Kevin Magnussen fået sin debut ved Formel 1-testkørslen i Spanien.

storybild

Her er Jenson Button ude på sin testkørsel. Vi venter stadig på billeder af Kevin Magnussen. (Billede: Polfoto/AP)

OBS: Opdater artiklen for nyeste udvikling!

Så skete det.

Klokken lidt over halv to er Kevin Magnussen trillet ud af pitten på Jerez-banen i Spanien og er netop kørt ud sin første kilometer i den nye McLaren-racer Mp4-29.

Magnussen debuterer: Her er hans opgaver
Magnussen debuterer: Her er hans opgaver

Dermed er den endelig blevet den danske Formel 1-debutants tur til at sidde i sædet, efter at team-kollega Jenson Button hele onsdagen og torsdag formiddag har pisket McLaren-bilen rundt på den spanske bane.

Og briten har gjort det fint indtil videre. Onsdag var Jenson Button hurtigst af alle.

Magnussen berørt af tragedie inden Formel-debut
Magnussen berørt af tragedie inden Formel-debut

Og igen torsdag har han klokket den hurtigste tid af alle: 1.25.030 minutter.

Nu er det Kevin Magnussens tur til at vise, hvad han kan.

Kevin Magnussens tid på første omgang er 1.31.936.

Kevin Magnussen tester Formel-1 racer
Kevin Magnussen tester Formel-1 racer

Og han kører hurtigere i anden omgang: 1.29.773.

Og hurtigere endnu på tredje omgang: 1.28.533 (det er femtehurtigste tid).

Kun Jenson Button, Fernando Alonso, Lewis Hamilton og Felipe Massa har kørt hurtigere end den danske debutant torsdag.

Og det går stadig hurtigere og hurtigere for Kevin Magnussen: 1.27.731.

Nu er der fri bane på Jerez-banen - kun Nico Hülkenberg i Force India er på banen ud over danskeren.

Klokken 14:47: Og nu kører Hülkenberg i pit efter 14 omgange. Magnussen er alene på banen.

Klokken 14.48:
Kevin Magnussen kører igen i pit. Danskeren nåede at køre otte omgange.

15.00: Magnussen er tilbage på banen!

15.04: Magnussen forbedrer sig igen! 1.27.521 er tiden, stadig på femtepladsen.

15.05: 1.26.568 til Magnussen! Fremragende af danskeren, der er lige i hælende på Massas fjerdeplads nu.

15.07: Magnussen tager fjerdepladsen! 1.26.348 er tiden, og han har allerede bevist sit talent bag et rat. Massa skubbes til femtepladsen

15.11: Magnussen ligger og kører samtidig med Lewis Hamilton, og de to kører meget ens omgangstider i øjeblikket - omkring de 1.27

15.15: Nu er Magnussen alene på banen - masser af plads til at give den gas.

15.17: BBC's Formel 1-ekspert Ben Edwards er imponeret af Magnussen: - Han ser ud til at føle sig hjemme på sin første dag som McLaren-kører. Godt at se, lyder det.


15.18: Magnussen kører i pit. Han har kørt 19 omgange. Autosport skriver, at det er mere end hvad Red Bull har klaret på tre dage.

15.38: Magnussen kører stærkt! 1.25.751 er tiden, og han er meget tæt på Alonsos tredjebedste tid.

15.39: Lewis Hamilton sætter en imponerende bedste tid. 1.23.952

15.43: Magnussen igen alene på banen, efter at Hamilton har sat adskillige omgangstider under 1.25.

15.50: Sutil er kørt galt i sin Sauber-racer, og der er derfor rødt flag og ingen omgangstider at berette om.

16.07: Så er der grønt flag igen, og Magnussen er direkte tilbage på banen sammen med Alonso.

16.18: Ingen omgangstider fra Magnussen værd at berette om, og der er rødt flag igen, da Toro Rosse-raceren har et uheld.

16.19: Magnussen høster masser af roser på de sociale medier. Kører som en veteran, mener flere.

16.20: 40 minutters træning tilbage, og der er grønt lys for Kevin Magnussen igen.

16.27: Sådan ser top-5 ud lige nu:
1. Lewis Hamilton (Mercedes): 1.23.952
2. Jenson Button (McLaren): 1.25.030
3. Fernando Alonso (Ferrari): 1.25.495
4. Kevin Magnussen (McLaren): 1.25.751
5. Felipe Massa (Williams): 1.26.435

16.29: BEDSTE TID FRA MAGNUSSEN! 1.23.276, og han lægger behørig afstand til holdkammeraten Button.

16.31: Fremragende af Magnussen, der er næsten to sekunder hurtigere end Button, der kørte i præcis samme bil.

16.32: Magnussen med endnu en flot tid. 1.23.894, så nu har han de to hurtigste tider, der er sat.

16.34: Kevin Magnussen kører i pit efter sine fremragende tider. Godt kørt, unge mand!

16.36: Vi har en ny top-5
1. MAGNUSSEN (McLaren) 1:23.276
2. Hamilton (Mercedes): 1:23.952
3. Button (McLaren): 1:25:030
4. Alonso (Ferrari): 1:25.495
5. Massa (Williams): 1:26.435

16.44: Magnussens team øver pitstop. Ikke til at sige, om han kommer ud at køre mere i dag.

16.45: Det gjorde han - allerede nu er han tilbage.

16.48: Nyt uheld for Toro Rosse-teamet, og Magnussen udnytter det til at øve nogle pitstop. Rødt flag.

16.55: Fem minutter tilbage, mon Kevin Magnussens bedste tid får lov at stå?

16.57: Massa er også ude og køre dagen færdig, og han kan måske true Magnussens tid. Uanset hvad en smuk Formel 1-debut til unge Kevin Magnussen.

16.59: Massa sætter næstbedste tid - meget tæt på Magnussen. 1.23.700. hedder tiden

17.02: Ingen kan røre Magnussen! Kevin Magnussen slutter sin første træningsdag med bedste tid.

17.05:
Sådan sluttede det:
1. MAGNUSSEN (McLaren) 1:23.276
2. Massa (Williams): 1:23.700
3. Hamilton (Mercedes): 1:23.952
4. Button (McLaren): 1:25:030
5. Alonso (Ferrari): 1:25.495

Button nåede 40 omgange i bilen, mens Kevin Magnussen kørte 51.


LÆS OGSÅ: Her er Kevin Magnussens nye Formel 1-racer

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx