14/12-17 10:50; Opdateret: 14/12-17 11:24

Blume kom flot i gang med EM: Godt at få hul på boblenBlume kom flot i gang med EM: Godt at få hul på boblen

Pernille Blume og Emily Gantris svømmede sig begge videre til semifinalerne i 100 meter fri ved kortbane-EM.

storybild

København. Pernille Blume hoppede i vandet for første gang ved kortbane-EM i Royal Arena i København torsdag formiddag.

Og det gik ganske glimrende for OL-guldvinderen.

I disciplinen 100 meter fri gik Pernille Blume sikkert videre til semifinalerne i tiden 52,49 sekunder. Det rakte til en samlet fjerdeplads.

- Det var godt at få hul på boblen. Så er man i gang, siger Pernille Blume.

Efter en række World Cup-stævner i Asien i løbet af efteråret, er det noget helt andet for den danske profil at svømme foran hjemmebanepublikum i Royal Arena.

- Jeg føler lidt, at jeg skal give et show for dem, der er her, siger Pernille Blume.

Også Emily Gantriis gik videre fra indledende heat i tiden 54,12 sekunder.

En tredje dansker kunne være gået videre, men da ingen nation kan være repræsenteret med mere end to svømmere i semifinalerne, så røg Julie Kepp ud.

Julie Kepp var kun 13 hundrededele af et sekund fra Emily Gantriis' tid.

Også Signe Bro var med i indledende heat i 100 meter fri, og hun endte som samlet nummer 21 og gik heller ikke videre.

I 50 meter butterfly overraskede Emilie Beckmann ved at vinde sit indledende heat i tiden 25,32 sekunder blandt andre foran den svenske verdensstjerne Sarah Sjöström.

Og når semifinalen svømmes torsdag aften, kan der endda være endnu hurtigere tider i vente fra det danske talent.

- Jeg synes faktisk ikke, at det var særligt vellykket, hvis jeg skal være helt ærlig. Der var nogle ting i starten og vendingen, som jeg godt kunne gøre lidt bedre, siger Emilie Beckmann.

- Jeg tror måske også, at Sarah satte farten en anelse ned, fordi hun også skal svømme 100 meter fri. Men det var da godt det her. Jeg er spændt, siger hun.

I samme disciplin kvalificerede Caroline Erichsen sig også til semifinalerne, mens Regitze Gaards og Amalie Mikkelsens tider ikke rakte til videre deltagelse i 50 meter butterfly.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Klopp efter vild målfest: Det var tæt...
bt.dk
Tidligere spindoktor med...
bt.dk
Tidligere DR-vært opdagede...
bt.dk
NASA har opdaget mystisk fænomen:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx