04/12-17 07:53

Axelsen-rival er klar til comeback efter gamblingdomAxelsen-rival er klar til comeback efter gamblingdom

Kento Momota skal igen spille Super Series-turneringer. Han er taget til nåde efter dom for ulovlig gambling.

storybild

Kento Momota forventes snart at være tilbage i verdenstoppen. Scanpix/Toshifumi Kitamura

Tokyo. Den japanske badmintonspiller Kento Momota kan igen se frem til at kæmpe med i sportens største turneringer.

Det japanske badmintonlandshold har valgt at tage Momota til nåde, efter han har måttet undvære badminton på højeste niveau i mere end halvandet år, da han blev udelukket for at have besøgt et illegalt kasino.

Nu satser Japans landstræner, Park Joo Bong, på, at Momota kan lave et topresultat ved OL i 2020.

- Han er tilbage på cirka det niveau, som han havde, før alle problemerne opstod. Vores store mål for ham er OL i Tokyo, siger landstræneren til Kyodo News ifølge Reuters.

Det var i april 2016, at en grædende Momota for rullende kameraer blev udelukket af en grædende japansk badmintonchef efter besøget på det illegale kasino.

Dermed røg også Momotas OL-deltagelse. Ved OL i Rio var han ellers udset til at skulle spille med om medaljer. Han lå nummer to i verden, da han blev udelukket.

Momota er født i 1994 ligesom Viktor Axelsen, og de to har været udset som stærke kandidater til at overtage rivaliseringen i toppen for efterhånden aldrende stjerner som Lee Chong Wei og Lin Dan.

Axelsen og Momota nåede at møde hinanden syv gange inden Momotas gamblingdom. Japaneren vandt seks af gangene, og han trak sig blandt andet sejrrigt ud af finalen i India Open 2016 og af sæsonfinalens finale i 2015.

Momota vandt desuden VM-bronze i 2015.

Siden juli har Momota haft lov til at deltage i mindre badmintonturneringer, men ventes altså at få comeback i Super Series-sammenhæng efter nytår.

Ulovlig gambling kan i grelle tilfælde straffes med op til fem års fængsel i Japan. Momota indrømmede, at han tabte cirka 30.000 kroner på sit kasinobesøg.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx