23/11-17 19:59

Kasseret Viborg-træner er åben for andet end cheftrænerjobKasseret Viborg-træner er åben for andet end cheftrænerjob

Johnny Mølby får stadig løn fra Viborg, men han vil gerne tilbage i arbejde, hvis det rigtige tilbud kommer.

storybild

Viborg. Blot en enkelt runde inde i sæsonen blev Johnny Mølby fyret som cheftræner i Viborg FF.

Viborg tabte 1-2 i Thisted efter nedrykningen til 1. division, og kort efter fik Mølby en fyreseddel, selv om der var to år tilbage af kontrakten.

Af samme årsag er den tidligere AC Horsens-træner fortsat på lønningslisten i Viborg, men han vil gerne tilbage i arbejde.

- Jeg vil selvfølgelig rigtig gerne tilbage, men tiden må vise, hvad der kommer til at ske. Jeg har en lang aftale med Viborg FF, så i den forstand er der ikke noget, der haster, siger han til tipsbladet.dk.

- Når man står i den situation, jeg er i lige nu, er det heller ikke noget, man kan planlægge sig ud af, siger han.

Tidligere i trænerkarrieren var Mølby ansat som assistenttræner i Kolding IF og senere i AGF. Og skal han tilbage, behøver det ikke nødvendigvis at være som cheftræner.

- Det har aldrig været et must for mig at være cheftræner. Jeg har altid sagt, at det er projektet, der er det vigtigste, og så er det sekundært, hvad min titel er.

- Jeg er åben for alt, hvis jeg bare tænder på den idé og det projekt, jeg bliver præsenteret for, lyder det fra Mølby.

Ifølge Johnny Mølby har der været "nogle følere og nogle telefonopkald", men indtil videre forholder han sig afventende til henvendelserne.

Som aktiv var Mølby på kontrakt i Vejle, Nantes, Borussia Mönchengladbach, Mechelen, AaB og AGF.

Det blev til også til 16 kampe for landsholdet og en plads i den trup, der vandt EM i 1992. Her blev Mølby dog ikke benyttet på banen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx