Af Ritzau - 04/05-17 11:02

Brøndby-træner forventer intens pokalsemifinale mod FCMBrøndby-træner forventer intens pokalsemifinale mod FCM

Alexander Zorniger har blandt andet fokus på FCM's store angriber Paul Onuachu i pokalsemifinalen i Herning.

storybild

Alexander Zorniger forventer en intens pokalsemifinale mod FCM. (Billede: Scanpix/Anders Kjærbye)

Fodboldklubben Brøndby har torsdag aften muligheden for at spille sig i sin første pokalfinale i ni år.

Klubben skal dog på en svær opgave i Herning, hvor FC Midtjylland venter i semifinalen.

Brøndbys cheftræner, Alexander Zorniger, forventer en underholdende kamp på MCH Arena.

- Vores opgør plejer at være livlige og intense, så det forventer vi også i aftenens kamp. FC Midtjylland er p.t. det tredjestærkeste hold i Alka Superligaen, så det er en stærk modstander, siger træneren til Brøndbys hjemmeside.

- For få uger siden var mange på nakken af FC Midtjylland, da resultaterne ikke lige var med dem, men de har lykkedes med at få nogle gode resultater i de seneste runder.

- Vi ved, at meget af deres opbyggende spil er bygget op omkring Paul Onuachu, så vores bagkæde skal selvfølgelig være meget opmærksom på ham.

- Men det er mindst lige så vigtigt, at vores midtbane og angreb er gode til at lægge pres på deres bagkæde og bryde deres opbyggende spil, siger Alexander Zorniger.

For ni måneder siden mødtes de to hold i Herning i grundspillet i Alka Superligaen.

Ved den lejlighed endte kampen 3-3, efter at FCM scorede to gange inden for kampens sidste fem minutter.

Vinderen af torsdagens semifinale skal møde FC Københavns regerende pokalvindere i finalen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx