Af Daniel Martinsen - 20/01-15 08:04

Farmand måtte råbe af Wozniacki: - For helvedeFarmand måtte råbe af Wozniacki: - For helvede

Caroline Wozniackis træner var utilfreds med en vigtig del af danskerens spil i sejren ved Australian Open.

storybild

Piotr og Caroline Wozniacki under træningen i Australien. (Billede: Bernat Armangue)

Caroline Wozniackis far og træner, Piotr Wozniacki, måtte hive nogle af de mindre pæne polske gloser frem i løbet af tirsdagens opgør mellem danskeren og den amerikanske teenager Taylor Townsend ved Australian Open.

Den ottendeseedede dansker vandt opgøret, men havde i første sæt svært ved at få gang i sit spil.

Ifølge træneren skyldtes det, at hun ikke fulgte aftalerne, når hun skulle returnere Townsends serv.

Sikker Wozniacki napper billet videre i Australian Open
Sikker Wozniacki napper billet videre i Australian Open

- Jeg sagde måske otte gange til Caroline i dag: "Hvordan er det, du står i forhold til din retur?" Hun kunne ikke returnere én bold rigtigt, fortæller Piotr Wozniacki, som til sidst måtte ty til et polsk 'for helvede' og fik en advarsel af kampens dommer.

Det endte med en dansk sejr.

- Når hun ikke returnerede rigtigt, blev hun nervøs og kunne hverken slå forhånd eller baghånd og endte med bare at stå at kigge, fortsætter han.

Caroline Wozniacki vandt kampen 7-6, 6-2, og træneren lægger vægt på, at netop en finjustering af danskerens spil, når amerikaneren servede, blev afgørende for det stærke andet sæt.

Efter maraton: Her er Wozniackis næste vilde udfordring
Efter maraton: Her er Wozniackis næste vilde udfordring

- Da returen blev god, blev Caroline bedre. Hun stod bedre og slog bedre. Det var små rettelser, men det skal hun forstå, lyder det fra Piotr Wozniacki.

Selv siger Caroline Wozniacki: -Det er ikke så fedt at spille mod en spiller, som overhovedet ikke lader mig komme ind i rytmen. Det er altid lidt tricky at spille mod en venstrehåndet spiller - specielt når hun er god til at bruge sin venstrehånd.

LÆS OGSÅ: Wozniacki skruer ned for forventningerne

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx