Af Ritzau - 09/04-17 08:12

Udskiftet Frederik Andersen er klar til NHL-slutspilUdskiftet Frederik Andersen er klar til NHL-slutspil

Både Frans Nielsen og Mikkel Bødker kom på måltavlen, mens Frederik Andersen blev klar til NHL-slutspillet.

storybild

Frederik Andersen måtte lade sig udskifte mod Pittsburgh Penguins. (arkiv) (Billede: Scanpix/Tom Szczerbowski)

For første gang i fire år er ishockeyklubben Toronto Maple Leafs klar til slutspillet i NHL-ligaen.

Den canadiske klub, der har danske Frederik Andersen på mål, vandt natten til søndag dansk tid 5-3 hjemme over Pittsburgh Penguins.

Toronto var bagud 2-3 i tredje periode, men tre sene scoringer sikrede sejren.

Frederik Andersen måtte i øvrigt lade sig udskifte i anden periode, da han blev ramt af Pittsburghs Tom Sestito.

Frederik Andersens afløser, Curtis McElhinney, leverede en flot parade ved stillingen 4-3, da han i sidste minut afværgede et forsøg fra superstjernen Sidney Crosby.

Der var to danskerscoringer i nattens kampe i NHL.

Frans Nielsen indledte målscoringen for Detroit Red Wings, der efter forlængelse tabte 2-3 hjemme til Montreal Canadiens.

Danskeren scorede til 1-0, da han blev spillet fri i venstre side, trak ind i banen og scorede med en høj afslutning.

Detroit Red Wings har for længst udspillet sin rolle i forhold til at komme med i slutspillet.

Også Mikkel Bødker kom på måltavlen, da han scorede til 2-0 for San Jose Sharks i 3-1-hjemmesejren over Calgary Flames.

Danskeren modtog pucken foran gæsternes mål, rundede målmanden og sendte pucken højt ind i målet.

Forinden havde Jannik Hansen lavet en assist, da San Jose Sharks kom foran 1-0.

Klubben har sikret sig adgang til slutspillet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx