Af Michael Bo Mortensen - 08/09-13 20:42

Squashformand raser: Dybt useriøst at beholde brydning til OLSquashformand raser: Dybt useriøst at beholde brydning til OL

Gamle, reaktionære mænd sidder i IOC. Så klar er holdningen hos et skuffet squashforbund efter OL-beslutning.

storybild

(Billede: Polfoto)

Brydning bliver ved med at være en del af den olympiske familie.

Det stod klart søndag eftermiddag, da Den Internationale Olympiske Komite (IOC) med absolut flertal stemte brydning tilbage på OL-programmet på bekostning for squash og baseball/softball.

LÆS OGSÅ: Brydning bliver alligevel

Tilbage står en skuffet Tom Kjærbye Larsen, der er formand for Dansk Squash Forbund.

- Resultatet blev, som jeg lidt havde frygtet. Der var ikke meget fornyelse i IOC's tankegang, det må jeg konstatere endnu en gang. Det er nogle gamle, reaktionære mænd, der sidder der, siger formanden.

- Jeg synes jo, at det er dybt useriøst, det der sker her. Det må jeg erkende.

- Det er useriøst, når man fravælger brydning på et meget tidligt tidspunkt og siger, at brydning ikke er en moderne idrætsgren, som dyrkes verden over og appellerer til unge.

- Så lader man sig påvirke af, at nogle protesterer og ender så oven i købet med at vælge det ind på bekostning af de fornyende sportsgrene, som var alternativerne. Det bekræfter min opfattelse af IOC som en samling gamle mænd, lyder det fra formanden.

Tom Kjærbye Larsen fulgte ikke selv med i afstemningen, fordi han havde på fornemmelsen, at det ikke ville gå hans vej alligevel. I stedet gik han på golfbanen.

Formanden kalder resultatet "ufatteligt skuffende", men ikke overraskende.

Ifølge Danmarks Idrætsforbunds formand, Niels Nygaard, er Danmark godt tjent med at beholde brydning på programmet, hvis danskerne skal gøre sig håb om at komme på medaljeskamlen.

Men den holdning bliver ikke delt af Tom Kjærbye Larsen.

- Jeg er overbevist om, at vi har spillere med kvalitet, der kunne have gjort sig gældende ved OL om syv år.

- Jeg vil ikke udelukke, at vi kunne have kæmpet med om medaljerne. Vi har nogle juniorspillere, som ligger helt i toppen af verdensranglisten i deres aldersgruppe, og vi har seniorspillere, som også ligger fint placeret.

- Vores bedste damespiller (Line Hansen, red.) ligger nummer 21, og hun kunne gøre sig gældende i medaljestriden, vurderer formanden.

Han havde håbet, at squash med en billet til OL-programmet kunne have fået mere kendskab i offentligheden og lokket endnu flere nye spillere til sporten.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Forkrampethed, rutinemangel eller...
bt.dk
Politiet beder om hjælp: Har du set...
bt.dk
Netop frigivet: Helt nye...
bt.dk
Vulkanudbrud på ferieø: Flod af lava...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx