08/10-17 22:21

Schmeichel: Vi kom ud af svær position og nåede playoffSchmeichel: Vi kom ud af svær position og nåede playoff

Kasper Schmeichel husker tilbage på VM-kvalifikationen for et år siden, hvor holdet tabte to kampe i træk.

storybild

København. For et år siden tabte Danmark ude til Polen og hjemme til Montenegro i VM-kvalifikationen og stod med blot tre point efter tre kampe.

Der var dengang meget langt til næste års VM-slutrunde i Rusland, som var og fortsat er det helt store mål for holdet.

Siden har Danmark spillet syv VM-kvalifikationskampe uden nederlag. Senest blev det søndag aften 1-1 hjemme mod Rumænien, som udlignede få minutter før tid.

Kasper Schmeichel kan sagtens huske situationen for et års tid siden, og selv om pointtabet mod Rumænien gør ondt, så er det ikke den historie, han vil fortælle.

- Lige nu er jeg skuffet. Giv mig en time eller to til at komme mig over denne kamp, så tror jeg, vi havde taget denne position, efter at vi tabte til Montenegro herinde for et år siden.

- Vi er i en position med playoffkampe, som vi havde håbet på at være i, og det er det, vi skal fokusere på, siger Schmeichel.

Inden det uafgjorte resultat mod Rumænien vandt Danmark over Montenegro, Armenien, Polen og Kasakhstan.

Det har hjulpet Danmark op på andenpladsen i gruppen. Og danskerne er sikre på at slutte som en af de otte bedste toere på tværs af alle grupper.

Dermed skal holdet spille to playoffkampe i november om en VM-billet.

- Vi satte os selv i en svær position, da vi tabte to kampe i træk. Vi kom ud af den svære position og nåede til playoffkampene, og det kan vi bruge til noget, siger Schmeichel.

Christian Eriksen bragte søndag Danmark foran 1-0 på et straffespark efter en time, inden Ciprian Deac udlignede med få minutter tilbage. Bolden snittede Simon Kjær på vej i mål.

- Vi er ubesejret i fem kampe og har vundet fire ud af fem. Det er stadig en ret god statistik. Rumæniens mål var en tilfældighed, og det er svært at forsvare sig imod.

- Bolden var røget ind i favnen på mig, hvis ikke Simon havde rettet den af. Det er tilfældigheder og super ærgerligt, siger Schmeichel.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx