Af - 09/09-13 11:43; Opdateret: 09/09-13 12:27

Michael Gravgaard bliver sportschef – på tvMichael Gravgaard bliver sportschef – på tv

Canal8 og Canal9 har skiftet ud i ledelsen.

storybild

Michael Gravgaard er blevet forfremmet hos Canal8 og Canal9. (Billede: Arkiv/Kristian Djurhuus)

Michael Gravgaard bliver forfremmet. Den tidligere landsholdspiller skal i fremtiden ikke bare være fodboldvært på Canal9 og Canal8 – nu bliver han også sportschef for kanalerne.

LÆS OGSÅ: Brøndby henter tv-chef

- Michael arbejder med stor entusiasme og hans professionelle indstilling parret med god kommerciel indsigt gør, at han er både vellidt og nyder stor respekt såvel internt som eksternt, så jeg sikker på, at han vil være med til at sætte yderligere tryk på den gode udvikling, vores kanaler er inde i, udtaler Charlotte Repholtz, Country Manager for Canal9 og Canal8 i en pressemeddelelse.

Michael Gravgaard afløser Anders Bay, der skal være kommunikations- og marketingdirektør i Brøndby. Den tidligere FC København-forsvarer fortsætter dog som studievært på fodboldtransmissionerne.

Og han glæder sig til sin nye rolle, trods kun tre år i tv-branchen:

- Vi skal skabe oplevelser hjemme i stuerne – det er et klart mål for mig, og jeg glæder mig til at komme i gang. Jeg synes, at jeg har lært en masse om tv-mediet de seneste tre år. Det er en meget spændende verden, fyldt med dygtige mennesker, ikke mindst mine dejlige kolleger, der har hjulpet mig som studievært, og som nu også har lovet at hjælpe mig i min nye rolle som sportschef, siger Michael Gravgaard.

LÆS OGSÅ: Brøndby henter direktør i tv-branchen

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx