27/09-13 19:08

Ekspert: Fuld Nicki Bille bør få landsholdspauseEkspert: Fuld Nicki Bille bør få landsholdspause

Tidligere ungdomslandstræner Hans Brun Larsen mener ikke, at angriberen skal udtages til landsholdet.

storybild

(Billede: Polfoto)

Rosenborg-angriberen Nicki Bille Nielsen har på det seneste været udtaget til det danske landshold.

Men det bør ophøre den kommende tid, mener den tidligere ungdomslandstræner Hans Brun Larsen, efter at angriberen natten til fredag blev anholdt for værtshusuorden i Norge.

Læs også: Nicki Bille siger undskyld for værtshusuorden

- Jeg synes ikke, at Nicki Bille skal være med under nogen omstændigheder, da han ikke var løsningen på vores angrebsproblem sidste gang, han var med. - Så i min verden vil han ikke være potentiel alligevel, og da slet ikke efter Nicklas Bendtners comeback for Arsenal, siger Hans Brun Larsen og uddyber:

- Det er en alvorlig sag for Nicki, når politiet er involveret, så måske er det bedst, at han koncentrerer sig om at få genopbygget sit ry i Rosenborg.

- Og så kan det være, at han har brug for lidt fred a la den, som Bendtner fik, da han var mest ude at hænge i pressen.

Hans Brun Larsen henviser til den såkaldte tænkepause fra landsholdet, som Bendtner fik af landstræner Morten Olsen tidligere på året efter angriberens dom for spritkørsel i København.

- Hvis vi skal fastholde vores standarder, så bør Nicki Bille også få en karantæne fra landsholdet, lyder det fra Hans Brun Larsen.

Morten Olsen udtager på tirsdag truppen til næste måneds vigtige VM-kvalifikationskampe mod Italien og Malta.

Norsk politi måtte gribe ind og anholde Nicki Bille Nielsen, fordi han smadrede glas, spyttede på en bar-ansat og slog ud efter folk, da han blev smidt ud af natklubben.

Nicki Bille Nielsen er noteret for to landskampe for det danske A-landshold.

Han fik debut i venskabskampen mod Polen i august, og han var med i 1-0-sejren over Armenien i VM-kvalifikationen 10.
september.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Traditionsklub tilbage i Superligaen...
bt.dk
Susanne lever med brændende smerter...
bt.dk
Medie: Prins Charles fik gæster til...
bt.dk
Forlystelse lukket: Kvinde ramte træ...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx