03/05-14 18:23

Barcelona sætter to dumme point til mod GetafeBarcelona sætter to dumme point til mod Getafe

FC Barcelonas mesterskabschancer er minimale efter uafgjort mod bundholdet Getafe. Mål af Messi og Sanchez.

storybild

(Billede: Polfoto/arkivfoto)

Hvis FC Barcelona skal genvinde det spanske fodboldmesterskab, er der ikke plads til svinkeærinder.

Holdet har længe vidst, at det som minimum skulle vinde resten af sine kampe i Primera Division, og så ville det måske ikke engang nok.

Villarreal udelukker banankaster på livstid
Villarreal udelukker banankaster på livstid

Derfor er det tæt på at være katastrofalt, at klubben kun fik uafgjort 2-2 lørdag eftermiddag mod Getafe på et mål i overtiden.

Det betyder, at både Atlético Madrid og Real Madrid har langt bedre kort på hånden i forhold til at slutte øverst i tabellen.

Nederlaget var helt unødvendigt efter en kamp, hvor Barcelonas boldbesiddelse lå oppe i nærheden af 80 procent.

Det begyndte ellers planmæssigt for hjemmeholdet, der bragte sig foran ved Lionel Messi midt i første halvleg.

Getafes Angel Lafita udnyttede dog en dødboldsituation til at bringe gæsterne på 1-1 inden pausen, og overraskelsen lurede.

En scoring af Alexis Sánchez til 2-1 så dog ud til at lukke opgøret, men i overtiden dukkede Lafita endnu engang op og udnyttede et dårligt Barcelona-returløb til helt umarkeret at udligne for gæsterne.

Publikum smider banan efter mørk Barcelona-spiller - og så gør han dette
Publikum smider banan efter mørk Barcelona-spiller - og så gør han dette

De forstenede Barcelona-tilskuere kan dermed konstatere, at det formentlig bliver en sæson uden trofæer for den ellers så sejrsvante klub, der både er ude af Champions League og også tabte den spanske pokalfinale.

Atlético Madrid kan søndag med en sejr over Levante øge forspringet til Barcelona til seks point med to runder igen. Og Real Madrid er ganske vist tre point efter Barcelona, men har spillet to kampe færre.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx