08/05-18 15:28

Nicki Pedersen trodser skade og stiller op til grandprixNicki Pedersen trodser skade og stiller op til grandprix

En brækket knogle i hånden holder ikke speedwaykører Nicki Pedersen fra at køre sæsonens første VM-grandprix.

storybild

Nicki Pedersen kører som den eneste dansker fast med i dette års udgave af VM-grandprixserien i speedway. Scanpix/Keld Navntoft/arkiv

Warszawa. Det er som om uheld har forfulgt den danske speedwaykører Nicki Pedersen over det seneste års tid.

Danskeren gjorde comeback i starten af april, efter han sad ude i 11 måneder med en brækket nakkehvirvel.

Men der skulle ikke engang gå en måned, før Pedersen igen kom til skade.

For lidt over en uge siden røg han i gruset under et løb og brækkede en håndrodsknogle.

En brækket knogle i hånden er dog ikke noget, som holder den rutinerede kører fra at stille op til det første VM-grandprix, der finder sted lørdag i polske Warszawa.

- Jeg kan ikke svare på, om jeg bliver klar, men jeg stiller i hvert fald op og yder 110 procent. Så må vi se, hvordan kraften bliver, siger Nicki Pedersen.

Danskeren kørte i søndags et løb i den polske liga for sit hold, Unia Tarnow, og der opnåede han flest point af alle, selv om danskeren under hele løbet var i smerter.

- Det gik, og jeg kom igennem, men det var et smertehelvede. Hånden gjorde ondt, og vi tapede den op. Vi kølede den fandeme ned til frysepunktet, hver gang jeg skulle ind og bagefter.

- Men jeg kan godt mærke, at det selvfølgelig ikke fremmer noget i en helingsproces, lyder det fra Pedersen.

Den 40-årige fynbo har valgt at holde pause fra løb frem mod weekendens grandprix, så hånden kan blive så god som muligt.

- Det her med bare at køre og køre og ikke have fuld kraft i armen, det er ikke optimalt, siger han.

Nicki Pedersen er den eneste dansker, som deltager fast i dette års VM-grandprixserie. Grandprixserien lægger vejen forbi Horsens 30. juni.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Efter skræmmende fund: Nu har...
bt.dk
DF-top: Messerschmidt vil gøre...
bt.dk
Rasende megastjernes mand efter...
bt.dk
Zobel i millionhandel: Sælger villaen...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx