30/07-17 19:34

Hjulmand storroser sine unge spillere efter ny sejrHjulmand storroser sine unge spillere efter ny sejr

FCN-træneren er stolt over klubbens udvikling af unge spillere, der har vist sig flot frem i sæsonens start.

storybild

Farum. FC Nordsjælland har denne sommer sagt farvel til flere prominente spillere i form af sidste sæsons topscorer, Marcus Ingvartsen, samt midtbaneprofilen Stanislav Lobotka.

Derudover ventes forsvarsspilleren Andreas Maxsø solgt i løbet af de kommende dage.

Alligevel topper FC Nordsjælland Alka Superligaen med maksimumpoint efter de første tre runder. Søndag gik det ud over AaB, der tabte med 2-3 i Farum.

De flotte resultater er skabt med et hold, hvor størstedelen er under 25 år og udviklet på klubbens eget akademi, hvilket glæder cheftræner Kasper Hjulmand.

- Jeg er super glad for de her knægte, for det er dét, som det hele handler om. At vi har et godt akademi, som uddanner spillerne godt, siger han.

- Fodbold er andet end fysik. Så længe det er de præmisser, vi spiller kampene under, så har vi rigeligt med spillere, der kan spille hurtigt nok.

Til trods for afgangen af flere af sidste sæsons store profiler, har FC Nordsjælland ikke tænkt sig at købe sig til erstatninger for enhver pris.

- Jeg synes, at det er håbløst at tage en spiller ind foran en af vores egne, som med tid kan blive bedre end den, man tager ind, siger Hjulmand.

Det er en del af den filosofi, som klubben forsøger at få bragt ind i dansk fodbold og som er nødvendig, hvis FC Nordsjælland igen skal have succes.

- Alle siger, at man ikke kan vinde noget med et ungt hold. Det vil vi forsøge at modbevise.

- Hvis vi gør tingene lige som FCK eller alle mulige andre, så har vi ikke en chance. Vi gør tingene på vores måde, og vi forsøger at skrue helt vildt op for talentudviklingen. Vi mener ikke, at vi i Danmark gør det godt nok, siger træneren.

Den næste opgave for FC Nordsjælland er en udebanekamp mod Lyngby.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dansk koncern på vej i ny stor...
bt.dk
Japanere knuser dansk drøm om ny...
bt.dk
Maleri af kronprins Frederik deler...
bt.dk
DF-top: Messerschmidt vil gøre...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx