09/09-13 07:32

Fuld støtte til Morten Olsen før skæbnekampFuld støtte til Morten Olsen før skæbnekamp

De danske landsholdsspillere er ikke i tvivl. Morten Olsen er den bedste landstræner, der er til rådighed.

storybild

Morten Olsen i dybe tanker, da fodboldlandsholdet søndag aften trænede på stadion i Armeniens hovedstad Jerevan før endnu en afgørende VM-kvalifikationskamp tirsdag aften. (Billede: Lars Poulsen/POLFOTO)

Opbakningen til Morten Olsen som dansk fodboldlandstræner er intakt trods de svingende resultater i de seneste år, hvor det blot er blevet til fem sejre i 18 A-landskampe.

Morten Olsen er stadig den bedste træner i Danmark, og han skal blive på posten, så længe det er tilfældet.

Det mener anfører Daniel Agger, som peger på Olsens resultater fra 2000 og frem til nu, hvor Danmark har været med til fire ud af seks slutrunder.


Læs også: Agger: Vi skal gå efter vores VM-chance

- Det siger sig selv. Han havde nok ikke siddet i 13 år, hvis ikke han havde haft en kæmpe betydning.

- Efter min mening er han den bedste træner. Han har ført Danmark til flere slutrunder, det siger det hele, siger Agger.

Olsens kontrakt med Dansk Boldspil-Union (DBU) udløber til næste sommer, men Agger ser gerne et forlænget samarbejde.

- Så længe han er den bedste træner i Danmark, så skal han også være landstræner, mener Agger.

Også William Kvist peger på Olsen som den rigtige person til jobbet.

- Jeg synes, Morten er en rigtig dygtig træner. Jeg ved, hvad vi har med Morten og aner ikke, hvad der kan komme. Og jeg er ikke hundrede procent sikker på, hvad vi ellers har af muligheder.

- Vi har en træner, der brænder for tingene, og den erfaring, han har, taler for sig selv. Man kan mærke, at han hverken har mistet gejsten eller aggressiviteten. Så derfor kunne jeg sagtens se ham blive, siger Kvist.

Danmarks vej til VM i Brasilien næste sommer har været meget bumpet, men trods de svingende resultater bakker også Simon Kjær op om Olsen.

- Jeg kan ikke se, at der er nogen bedre. Det, Morten har bygget op igennem DBU igennem så lang tid, fungerer. Vi ser også, at U21-landsholdet gør det fremragende, siger Kjær.

Tirsdag skal Danmark møde Armenien på udebane i VM-kvalifikationen i en kamp, der kan være med til at afgøre, om danskerne kommer til VM eller ej.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Slut med smøger på stranden: Her...
bt.dk
Reaktionerne strømmer ind: Danskerne...
bt.dk
Politiet rydder Pusher Street - igen
bt.dk
Jørgen Olsen er med i beskidt...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx