Af Ritzau - 26/01-17 07:36

Ny storkamp sender Westbrook op ad NBA-rekordlisteNy storkamp sender Westbrook op ad NBA-rekordliste

Oklahomas Russell Westbrook var endnu en gang ustyrlig i NBA mod New Orleans og kravler op af rekordliste.

storybild

Russell Westbrook lavede natten til torsdag karrierens 60. tripledouble i NBA. Tripledouble er et begreb, der bruges om en spiller, der leverer minimum ti point, assister og rebounds i en kamp. (Billede: Scanpix/Ezra Shaw)

Basketballstjernen Russell Westbrook bliver ved med at imponere for Oklahoma City Thunder i NBA.

Natten til torsdag var Westbrook arkitekten bag sit holds sejr på 114-105 over New Orleans Pelicans.

Oklahoma-spilleren bidrog med karrierens 60. tripledouble i sejren. Dermed overgår han legenden Larry Bird i NBA.

Tripledouble er et begreb, der bruges om en spiller, der leverer minimum ti point, assister og rebounds i en kamp.

Russell Westbrook satte 27 point i kurven og leverede desuden 10 assister og 12 rebounds i opgøret mod New Orleans.

I den igangværende sæson har 28-årige Westbrook præsteret 23 tripledoubles.

Præstationen mod New Orleans sender ham op på femtepladsen på alletiders NBA-rekordliste. Westbrook overtager pladsen fra Larry Bird. Han blev fra 1979 til 1992 blev noteret for 59 tripledoubles for Boston Celtics.

Rekorden tilhører Oscar Robertson. Han lavede hele 181 tripledoubles op gennem 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx