Af Bo Poulsen - 29/01-14 19:06

PSG henter eftertragtet Premier League-profilPSG henter eftertragtet Premier League-profil

Paris Saint-Germain henter franskmanden Yohan Cabaye i Premier League-klubben Newcastle.

storybild

Flere engelske klubber heriblandt Manchester United var angiveligt interesseret i midtbanespilleren, der nu skal til Paris. (Billede: Polfoto/arkivfoto)

Rygterne har svirret i et stykke tid, og nu er det så en realitet. Den franske landsholdsspiller Yohan Cabaye skifter tilværelsen i Premier League hos Newcastle ud med en hos storsatsende Paris Saint-Germain.

Udsigterne til at spille Champions League var dystre i den nordengelske klub, men den mulighed får han nu i den franske hovedstadsklub.

- Det ambitiøse projekt i Paris Saint-Germain overbeviste mig, og jeg kan ikke vente med at spille sammen den exceptionelle trup og hjælpe holdet med at opnå målsætningerne i Frankrig og Europa, siger Yohan Cabaye til Paris Saint-Germains hjemmeside.

Den 28-årige midtbanespiller skifter på en kontrakt, der løber frem til sommeren 2017.

Han kom til Newcastle i 2011. Inden da havde han optrådt for franske Lille i syv år.

Newcastle var i øvrigt ikke længe om selv at hente forstærkning ovenpå salget. Således henter klubben den hollandske angriber Luuk de Jong i Borussia Mönchengladbach på en lejekontrakt, der gælder for resten af sæsonen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx