24/07-17 23:48

Dansk matchvinder: Giv os Sverige i kvartfinalenDansk matchvinder: Giv os Sverige i kvartfinalen

Matchvinderen Katrine Veje vil helst undgå at møde Tyskland i kvartfinalen ved EM i Holland.

storybild

Katrine Veje scorede Danmarks enlige mål mod Norge. Scanpix/Daniel Mihailescu

Deventer. - Giv os Sverige, så vi kan få et nyt skandinavisk opgør.

Sådan lyder håbet hos kvindelandsholdets venstrekant Katrine Veje, der mandag sparkede Danmark i kvartfinalen ved EM i Holland. Det skete efter en 1-0-sejr over Norge.

Nu er matchvinderen klar på at få endnu mere skandinavisk modstand på menuen.

Først tirsdag aften bliver det afgjort, om Danmark i lørdagens kvartfinale skal op imod Sverige, Tysklands regerende europamestre eller outsideren Rusland.

- Tyskland er ikke et hold, man har lyst til at møde. Sverige kunne være lækkert. Det kunne være godt med en skandinavisk duel igen, og jeg synes, at vi har et godt tag på dem, siger Katrine Veje.

Efter fem minutter bankede hun Danmark på 1-0 mod Norge og banede vejen for en plads i kvartfinalen.

- Vores målsætning var at gå videre fra gruppen, og nu er vi kvartfinalen. Det er en drøm, der går i opfyldelse, siger Veje, der fik fejret sit mål med en lang løbetur ud mod sidelinjen.

- Jeg er meget glad. Det var Pernille Harder, der spillede bolden hen til mig, og jeg satte bare en flad inderside på. Det har jeg trænet meget i Brøndby, og det var dejligt, at det gav pote, siger hun.

Norge kom også til chancer. Blandt andet et straffespark, som blev reddet af Stina Lykke. I slutfasen endte bolden også på træværket et par gange.

- Vi gjordet det godt før pausen. De fik godt nok det straffespark, men det tog Stina jo sig flot af.

- Til sidste pressede Norge os, men vi holdt skansen og gjorde det, vi skulle, siger Katrine Veje.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Prins Vincents reaktion på 'Andens'...
bt.dk
Ny Superliga-sensation: Hattrick-helt...
bt.dk
8 'gode' grunde: Derfor synes...
bt.dk
Undrede du dig også? Derfor kom...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx