Af Ritzau - 16/12-16 17:01

Manchester City-stjerne har ødelagt korsbåndetManchester City-stjerne har ødelagt korsbåndet

Ilkay Gündogan må holde en lang pause, efter at han fredag har fået konstateret et ødelagt korsbånd.

storybild

Ilkay Gündogan har igen været uheldig med en alvorlig knæskade. (Billede: Reuters/Phil Noble)

Manchester City kommer til at klare sig uden midtbaneprofilen Ilkay Gündogan i resten af sæsonen.

Den tyske landsholdsspiller kom til skade med sit ene knæ i onsdagens Premier League-kamp mod Watford, og fredag har undersøgelser afsløret et ødelagt korsbånd.

- Det er så hårdt for ham. Det er sørgeligt, siger Manchester Citys manager, Josep Guardiola, ifølge Reuters.

- Vi kommer til at savne ham meget, det er uheldigt, men sådan er fodbold.

Ilkay Gündogan skiftede i sommerpausen fra Borussia Dortmund til Manchester City og slæbte på det tidspunkt også rundt på en alvorlig knæskade.

Det betød, at han først kunne debutere for sin nye klub midt september i en Champions League-kamp mod Borussia Mönchengladbach.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx