24/05-14 16:10

Magnussen trods god placering: Jeg er ikke gladMagnussen trods god placering: Jeg er ikke glad

Kevin Magnussen starter som nummer otte i Monaco, og det er godkendt, siger Ron Dennis, som øjner point.

storybild

Kevin Magnussen under kvalifikationen til løbet i Monaco. (Billede: Polfoto/AP)

Den danske Formel 1-stjerne Kevin Magnussen leverede et ganske fint resultat lørdag i kvalifikationen til Monacos legendariske grandprix.

Danskeren starter søndagens løb som nummer otte, og han er dermed fire pladser bedre end sin McLaren-teamkammerat Jenson Button.

Sådan, Magnussen igen med fremme - sætter Button på plads
Sådan, Magnussen igen med fremme - sætter Button på plads

Trods det gode resultat var Kevin Magnussen efter kvalifikationen en smule bitter.

- Jeg kan ikke sige, at jeg er glad som nummer otte, men jeg tror, at vi fik det meste ud af det, vi har. Måske havde en syvendeplads været muligt, så vi fik ikke det maksimale ud af bilen.

McLaren-chef Ron Dennis var mere tilfreds med Magnussens indsats på de berømte gader i Monte Carlo.

Magnussen ude af top-10 i Monaco-træning
Magnussen ude af top-10 i Monaco-træning

- Vi er kun glade, når vi vinder, men Kevin leverede et meget godt stykke arbejde. Specielt her i Monaco er det svært at undgå trafik.

- Kevin havde to gode omgange uden trafik, og han bør få et godt løb, siger Ron Dennis til Ritzau.

McLaren er med 15 triumfer det team, som har vundet flest gange i Monaco. Sejr bliver det næppe til søndag, men point efter tre pointløse løb i træk er inden for rækkevidde, mener Ron Dennis.

McLaren-boss kritiserer Magnussen: Button er mere præcis
McLaren-boss kritiserer Magnussen: Button er mere præcis

- Vi bevæger os fremad, og der er stadig udfordringer, men sådan er Formel 1. Jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke skulle kunne få point. Vi er i hvert fald i en position til at kunne score point, siger Ron Dennis.

Han ser frem til søndagens løb, som starter klokken 14, og hvor der er point til kørerne i top-10.

- Alt er muligt her i Monaco med uheld, safetycar og måske noget regn mod løbets afslutning, så det er svært at forudsige noget, siger Ron Dennis.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx