Af Ritzau - 28/01-17 09:05

Dansk længdespringer er en tåspids fra EM-kravDansk længdespringer er en tåspids fra EM-krav

Andreas Trajkovski var tæt på at kvalificere sig til indendørs-EM i marts, men overtrådte i forsøget.

storybild

Danske Andreas Trajkovski åbnede sæsonen i længdespring med en podieplads ved årets første stævne i USA. (Billede: Free/Arkansas Razorbacks)

Danske Andreas Trajkovski åbnede natten til lørdag dansk tid sæsonen i længdespring i 7,64 meter og sikrede sig en podieplads ved årets første stævne i USA, Razorback Invitational.

Springet var Trajkovskis bedste sæsonåbning nogensinde - en forbedring på ni centimeter i forhold til sidste år. Det giver ham samtidig en placering som nummer 19 på den europæiske rangliste.

- Jeg har virkelig savnet at springe. Jeg har ikke sprunget konkurrence siden Aarhus Nordic Challenge i juni, så det var dejligt at komme i gang.

- Der var lidt nervøsitet inden starten, for jeg vidste ikke helt, hvor formen var, men jeg springer 7,64 meter i første forsøg, uden jeg egentlig selv føler, at mit spring var optimalt.

- Sidste år åbnede jeg med 7,55 meter, så det er dejligt at se forbedring, siger Trajkovski i en pressemeddelelse.

Det altoverskyggende sæsonmål for indendørssæsonen er EM i serbiske Beograd i den første weekend i marts.

Kvalifikationen kræver et spring på 7,90 meter, og Trajkovski var tæt på med et spring på 7,94 meter, men der blev dømt overtrådt med en tåspids.

Det lover dog stadig rigtig godt for den tidligere junior-VM-sølvvinder fra Østerbro, der på collegeholdet Arkansas Razorbacks træner med OL-atleterne Omar McLeod og Jarrion Lawson.

- Jeg må bare sige, at jeg har de bedste træningsforhold her i Arkansas, og det er klart, at det inspirerer mig at træne med Omar og Jarrion.

- Vi arbejder meget med fart og højde i mit spring, og det giver allerede resultat i dag.

- Det gør så også, at jeg har svært ved at kontrollere mit afsæt, da jeg kommer hurtigere frem mod planken nu, men det skal vi nok få styr på, siger Trajkovski.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx