13/10-17 21:04

FCM forlænger sejrsstimen mod formsvage SønderjyskeFCM forlænger sejrsstimen mod formsvage Sønderjyske

Formstærke FC Midtjylland vandt med 1-0 ude over Sønderjyske, der nu er uden sejr i otte ligakampe i træk.

storybild

Haderslev. Sønderjyske gik fra banen uden sejr for ottende kamp i træk i Alka Superligaen, da holdet fredag måtte se sig slået med 1-0 af gæsterne fra FC Midtjylland.

Det var det midtjyske mandskabs fjerde sejr i træk, og holdet indtager førstepladsen.

FC Midtjylland var tæt på at tage føringen tidligt i kampen, men Sønderjyske skabte lige så mange chancer som de midtjyske gæster før pausen. Bolden kom dog ikke i mål i første halvleg.

Det gjorde den til gengæld i anden halvleg, hvor FCM var ovenpå. Sønderjyske ramte stolpen, men til sidst fik udeholdet hul på sønderjydernes defensiv og vandt med 1-0.

Efter mindre end fire minutters spil var FCM tæt på at komme foran. En fejl i Sønderjyske-forsvaret gav Alexander Sørloth en friløber, men den ellers så skarpe nordmand sparkede forbi mål.

Hjemmeholdet var fint med i en lige første halvleg og var tæt på at udligne efter 25 minutter. Christian Jakobsen kom fri i feltet, men FCM-keeper Jesper Hansen fik fingerspidserne på afslutningen.

FCM var i kontrol efter pausen, men med 20 minutter igen var Sønderjyske tæt på at komme foran.

Forsvarsspilleren Anders Egholm saksesparkede bolden mod mål, men stolpen stod i vejen for det, der ville have været en kandidat til årets mål i Alka Superligaen.

Få øjeblikke senere kom FC Midtjylland foran. Gustav Wikheim bar bolden frem i et kontraangreb og fandt Paul Onuachu, der kontrollerede bolden og gjorde det til 1-0.

Sønderjyske forsøgte, men formåede ikke at svare igen, og FCM vandt med 1-0. Sejren bringer FCM op på førstepladsen, som FC Nordsjælland kan tage tilbage lørdag.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Nærmest alle bloggere reklamerer lige...
bt.dk
21 vanrøgtede hunde blev fjernet fra...
bt.dk
Forskere gør vildt fund ved lille ø:...
bt.dk
Ophidset Morten Wieghorst: Det er...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx