Af Ritzau - 30/04-17 15:11

Bundhold straffer United på Old TraffordBundhold straffer United på Old Trafford

Manchester United indkasserede et frisparksmål kort før tid og måtte nøjes med 1-1 mod bundholdet Swansea.

storybild

Wayne Rooney bragte Manchester United i front på et tvivlsomt straffespark i søndagens opgør mod Swansea. (Billede: Scanpix/Oli Scarff)

Manchester Uniteds muligheder i toppen af Premier League blev søndag forværret.

Med et mål direkte på frispark godt ti minutter før slutfløjt fik Swansea 1-1 med hjem fra Old Trafford.

Islandske Gylfi Sigurdsson lagde bolden over i det ene målhjørne langt fra United-keeper David De Geas rækkevidde.

Lidt pudsigt havde hjemmeholdets Ander Herrera faktisk taget opstilling inde på målstregen, men spanieren forlod sin plads i et forsøg på at forstærke Uniteds forsvarsmur.

Pointdelingen var en ganske fortjent udgang på opgøret, hvor United aldrig fik tilkæmpet sig det forventede overtag.

Umiddelbart før pausen lod Uniteds Marcus Rashford sig falde i feltet, og så kunne Wayne Rooney banke hjemmeholdet foran på et stærkt tvivlsomt straffespark.

Ud over pointtabet fik United-manager José Mourinho også et par ekstra bekymringer, da to spillere måtte lade sig udskifte med skader.

Allerede efter ti minutter måtte venstrebacken Antonio Valencia forlade banen, og efter pausen var det så Eric Bailly, der måtte trække sig.

United forbliver på ligaens femteplads, mens Swansea fortsat er placeret under nedrykningsstregen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx