03/09-17 13:32

Rumænske fans kræver fyreseddel til tysk trænerveteranRumænske fans kræver fyreseddel til tysk trænerveteran

Christoph Daum har fået det rumænske publikum på nakken efter skuffende resultater i Danmarks VM-pulje.

storybild

Christoph Daum blev i sommeren 2016 ansat som rumænsk landstræner, men resultaterne har ikke levet op til forventningerne. Scanpix/Daniel Mihailescu

Bukarest. I begyndelse af sin lange trænerkarriere havde Christoph Daum stor succes i klubber som Köln, Stuttgart og Leverkusen.

Men i de senere år er triumferne udeblevet, og heller ikke hans nuværende job som rumænsk landstræner har været en eventyrfortælling for den efterhånden 63-årige tysker.

Ni point for syv kampe og en aktuel fjerdeplads i VM-kvalifikationsgruppe E - der også tæller Danmark - imponerer ikke ret mange i Rumænien.

En overtidsscoring sikrede godt nok en 1-0-sejr over Armenien i fredags, men forinden havde mere end 27.000 tilskuere i nationalarenaen i Bukarest klart tilkendegivet deres utilfredshed med den importerede træner.

- Jeg hørte godt publikum.

- Jeg ved ikke, om disse 27.000 mennesker er repræsentative, selv om de selvfølgelig er i deres gode ret til at kræve min afgang.

- Det eneste, jeg forlanger, er, at de står bag mit mandskab, siger Christoph Daum ifølge Frankfurter Allgemeine Zeitung.

Rumænien er syv point efter førende Polen og fire efter Danmark og Montenegro inden udekampen mod montenegrinerne mandag aften.

Daum erkender, at han har overvejet, om han overhovedet er den rigtige mand til jobbet.

- Jeg er ofte i tvivl om, hvad der er det bedste for rumænsk fodbold: At jeg bliver, eller at jeg smutter.

- Men jeg vil ikke give op, for det har jeg aldrig gjort, siger Christoph Daum.

Jobbet i Rumænien er hans 13. station i trænerkarrieren, men det er første gang, Daum prøver at være landstræner.

Han var egentlig udset til at blive landstræner for sit hjemland tilbage i 2001, men aftalen med Det Tyske Fodboldforbund (DFB) blev annulleret efter en kokainsag.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx