07/10-14 07:33

Olsen: Bendtner er et fremmedlegeme hos WolfsburgOlsen: Bendtner er et fremmedlegeme hos Wolfsburg

Det varer et stykke tid, før Nicklas Bendtner bliver en naturlig del af Wolfsburgs hold, mener Morten Olsen.

storybild

(Billede: Polfoto)

I Wolfsburg har træner Dieter Hecking givet Nicklas Bendtner masser af tid på banen, og senest var den danske landsholdsangriber i startopstillingen, da Wolfsburg søndag besejrede Augsburg.

- Jeg så hele kampen, og jeg synes, at Nicklas havde meget svære arbejdsbetingelser. Det vil deres træner også sige, tror jeg.

- Nicklas arbejdede stenhårdt for holdet på den måde, han kan. Og jo flere minutter, han får, jo mere vil det gøre ham bedre, siger Morten Olsen.

Bendtner brændte i intens danskerduel
Bendtner brændte i intens danskerduel

Landstræneren er glad for at få sin angriber hjem i god form og forventer, at Bendtner på landsholdet får bedre arbejdsbetingelser end i Wolfsburg.

- Det er tydeligt, at han stadig er sådan lidt et fremmedlegeme på Wolfsburgs hold i forhold til det, vi så i for eksempel landskampen mod Armenien. Men det var også med spillere, som han kender bedre.

- Nicklas har ikke været der i så lang tid, og det tager tid at få ham spillet ind på den position. Tidligere har Wolfsburg haft helt andre typer på den position.

Ser I med, Bendtner og Wozniacki? Football-spiller holder utrolig brandtale
Ser I med, Bendtner og Wozniacki? Football-spiller holder utrolig brandtale

- Det skal nok komme, for han passer fint til Wolfsburg, understreger landstræneren.

Det er ikke blot de nye holdkammerater, Bendtner skal vænne sig til. Det er også spillestilen i Bundesligaen, der er anderledes, end den han har været vant til i England.

- Wolfsburg er et hold, som i øjeblikket ikke er oppe at toppe. Det tror jeg også, at de vil indrømme selv. Men de får heldigvis point, og det er det vigtigste, siger Olsen.

Bendtner jagter i de kommende EM-kvalifikationskampe mod Albanien og Portugal landsholdsscoring nummer 25 og det første mål siden kampen mod Italien i oktober sidste år.

Bendtner gjorde det igen: Ville stjæle straffespark
Bendtner gjorde det igen: Ville stjæle straffespark

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx