09/11-17 21:17

Mestre snubler mod bundhold i jagt på delt førstepladsMestre snubler mod bundhold i jagt på delt førsteplads

Aalborg kunne have spillet sig i toppen af ligaen, men tabte hjemme til Skanderborg fra den tunge ende.

storybild

Aalborg. Håndboldherrerne fra Aalborg måtte torsdag aften kigge langt efter en delt førsteplads i 888 Ligaen.

Trods fordel af hjemmebane formåede Aalborg håndbold ikke at gøre det af med bundholdet fra Skanderborg Håndbold torsdag aften.

Dermed forbliver det danske mesterhold på 12 point på femtepladsen i 888 Ligaen.

Skanderborg imponerede og formåede at vinde opgøret 26-23, og dermed var sæsonens blot anden sejr en realitet.

De to point betyder, at Skanderborg krøb væk fra bunden og overhalede Tønder med et enkelt point.

Aalborg kom ellers foran 3-2 og 4-3 i kampens indledning, men så tog gæsterne pludselig over, og efter det første kvarter var Skanderborg i front med 8-5 efter Martin Larsens scoring.

Det fortsatte lystigt for bundholdet, der kom på 10-6 efter et straffekast efter 18 minutter, mens hjemmeholdet ikke var oppe i gear endnu.

Aalborg kom lidt bedre med, men hjemmeholdets spillere gik til pause bagud 10-12.

Aalborg skulle i omdrejninger, hvis den delte førsteplads skulle blive en realitet, og holdet fik da også halet ind efter de første minutter af anden halvleg.

Andreas Holst Jensen udlignede efter seks minutter til 14-14, men igen lykkedes det for gæsterne at holde fast, og Andreas Væver øgede til 16-14 til Skanderborg efter 40 minutter.

To minutter senere var føringen udbygget til fire mål.

Gæsterne blev ved med at bide fra sig, og 18-14 blev til 21-16 efter en scoring af Morten Balling, og selv om Aalborg var på 22-24 i slutfasen, så var det for sent at ændre på et skuffende nederlag på hjemmebanen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx