Af - 13/01-15 21:51

Agger: Savnede juleprogrammet i Premier LeagueAgger: Savnede juleprogrammet i Premier League

Pausen var god ved Daniel Agger krop, men mentalt har det været hårdt: Han savnede at være med Premier Leagues juleprogram

storybild

(Billede: Polfoto)

Daniel Agger har lige nydt sin allerførste juleferie siden 2005. For første gang siden skiftet fra Brøndby til Liverpool, skulle forsvarsspilleren ikke spille fodbold i juledagen, og omkring nytår.

I stedet sad han i sofaen foran fjernsynet, og savnede det.

Agger om Gerrard: En sand leder
Agger om Gerrard: En sand leder

- For kroppen har det været meget godt, men jeg synes sgu, at det var lidt svært at se fodbold i fjernsynet, når man selv lå stille. Det var sådan lidt... det havde jeg sgu ikke regnet med, indrømmer den rutinerede Brøndby-spiller.

- Jeg ville sgu godt have stået på nogle af de stadions der og spillet. Så trækker det sgu alligevel i en, konstaterer den tidligere Liverpool-spiller på årets første træningsdag i Brøndby IF.

Brøndby-profil: Pisseirriteret og skuffet!
Brøndby-profil: Pisseirriteret og skuffet!

Men Daniel Agger, der i de senere år har haft utallige skader, erkender, at selvom det kunne have været sjovt at spille, så har den 30-årige krop haft godt af pausen. Godt af at ligge på sofaen.

- Ja, det er der ingen tvivl om, siger han – og understreger, at julepausen ikke kun er blevet tilbragt på sofaen.

- Jeg har også skulle holde mig lidt i gang, og jeg er klar til at starte op nu på fuld damp, lover han.

Skadet igen: Trælår sender Daniel Agger ud
Skadet igen: Trælår sender Daniel Agger ud

Det glæder træner Thomas Frank. Han jubler over, at julepausen har givet Daniel Agger mulighed for at være helt skadesfri over en længere periode - for første gang siden han kom til klubben.

- Det betyder rigtig meget! Det er rigtigt godt for ham, siger Thomas Frank.

- Han kom ind med et efterslæb, fordi han havde en lille skade med fra Liverpool. Derfor har vi hele tiden arbejdet efter: Han ville give så meget til holdet, og fik så nogle andre udfordringer, siger træneren, som ikke lægger skjul på, hvor vigtig midterforsvareren er for holdet.

- Han skal spille om søndagen, det siger sig selv, slår han simpelthen fast.


LÆS OGSÅ: Agger sagde farvel: - Ikke noget pres (og her er afløserne)

LÆS OGSÅ: Fem danskere er på 'Nordens drømmehold'

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx