20/12-17 22:40

Peru-stjerne får nedsat straf og kan møde Danmark ved VMPeru-stjerne får nedsat straf og kan møde Danmark ved VM

Paolo Guerrero har fået nedsat sin karantæne til seks måneder og kan dermed stille op ved VM næste sommer.

storybild

Perus Paolo Guerrero kan møde Danmark ved VM i Rusland i sommeren 2018. Reuters/Mariana Bazo

Paris. Det danske fodboldlandshold kommer formentlig alligevel til at møde Perus Paolo Guerrero ved næste års VM-slutrunde i Rusland.

Guerrero har onsdag fået halveret sin straf på et års karantæne for brug af kokain.

Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) meddeler til nyhedsbureauet AFP, at Guerrero slipper med seks måneder i skammekrogen. Det har en appelinstans i Fifa besluttet.

Dermed kan 33-årige Guerrero godt være med ved VM-slutrunden i sommeren 2018, hvis han ellers som ventet bliver udtaget.

Karantænen til Guerrero trådte i kraft 3. november, så Flamengo-angriberen kan spille igen i begyndelsen af marts.

Guerrero har optrådt 86 gange for Peru. Han bidraget med 32 mål, hvilket gør ham til Perus mest scorende landsholdsspiller i historien.

Danmark er i gruppe med Peru, Australien og Frankrig ved VM i Rusland.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Her får du fritidshuse med havudsigt...
bt.dk
Let mad: Lene Hanssons madplan uge 17
bt.dk
Forsker dræber udbredt myte om...
bt.dk
Rane Willerslev: Jeg har både angst...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx