11/10-14 20:58

44-årige Greg Hancock tager sin tredje VM-titel44-årige Greg Hancock tager sin tredje VM-titel

Det blev den 44-årige amerikanske veteran Greg Hancock, der lørdag vandt VM i speedway i polske Torun.

storybild

(Billede: Pabijan Jarek Jarek.pabijan@wp.p)

Den 44-årige amerikaner Greg Hancock er ny verdensmester i speedway efter otte point i sine første tre heat ved sæsonens sidste VM-grandprix i polske Torun lørdag aften.

Med næsten fuldt udbytte i sine første tre ture på banen i Torun, mens polske Krzysztof Kasprzak i sine to første heat satte point til, kan Greg Hancock ikke længere hentes i den samlede stilling og kan dermed lade sig hylde som verdensmester.

Det er tredje gang, at Greg Hancock vinder VM siden sin debut i 1995. Første verdensmesterskab blev vundet i 1997, mens Hancock stod øverst på skamlen for anden gang i 2011.

Amerikaneren har kørt en imponerende sæson, hvor det er blevet til en grandprix-sejr og i alt otte finalepladser, og også i lørdagens grandprix i Torun ligger Greg Hancock godt til at komme med i de afgørende heat.

Hancock er den ældste kører, der nogensinde har kørt med i VM-serien, og i siden 2002 er amerikaneren ikke sluttet uden for top-seks i VM-stillingen.

Danske Nicki Pedersen er fortsat med i kampen om en podieplads efter syv point i sine tre første heat. Den danske kører er på en delt tredjeplads med briten Tai Woffinden inden de to køreres to sidste heat og en eventuelt semifinale og finale.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx