Af Ritzau - 28/01-17 16:35

Lemvig Baskets kvinder sikrer første pokaltitelLemvig Baskets kvinder sikrer første pokaltitel

Lemvig Basket skrev baskethistorie lørdag, da klubbens kvinder vandt pokalfinalen for første gang.

storybild

Lemvigs basketkvinder er ny dansk pokalmester. (Billede: Free/Colourbox.com)

Jublen var stor lørdag, da Lemvig Basket for første gang i klubbens historie sikrede en pokaltitel.

Det stod klart, da Lemvigs basketkvinder besejrede Virum Go Dream med 69-58 i kvindernes pokalfinale, der blev spillet i Forum Horsens.

- Det betyder alt. Det er otte år siden, vi startede og kom op i ligaen. Vi er hele tiden blevet bedre og bedre, og nu har vi endelig fået den guldmedalje, som vi har arbejdet megahårdt på i tre år, siger Lemvigs cheftræner, Peter Jensen, til TV2 Sport.

Det var den 43. udgave af pokalfinalen, og det var anden gang i træk og tredje gang i alt, at Lemvig var i finalen.

Det var samtidig første gang, at Virum tabte en pokalfinale, hvor man tidligere har vundet fire gange.

Virum var dog senest i pokalfinalen i 1980.

Sarah DeShone blev topscorer for Lemvig med 20 point, mens Nikoline Østergaard blev noteret for 18 point for Virum.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx