Af Ritzau - 25/03-17 09:46

NBA-talent går pointamok og træder ind i eksklusiv klubNBA-talent går pointamok og træder ind i eksklusiv klub

20-årige Devin Booker skrev sig ind i NBA-historiebøgerne, da han scorede 70 point for Phoenix Suns.

storybild

Devin Booker var fuldstændig ustyrlig, da han lavede intet mindre end 70 point i Phoenix Suns' udekamp mod Boston Celtics. Det rakte dog ikke til sejr. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Christian Petersen)

Selv om Phoenix Suns måtte notere et nederlag på 120-130 i udekampen mod Boston Celtics i NBA, var det alligevel en historisk aften for en af gæsternes spillere.

Blot 20-årige Devin Booker skrev således sit navn ind med fed skrift i NBA-annalerne, da han sendte intet mindre end 70 point i kurven i kampen.

Det har blot fem spillere i NBA-historien opnået tidligere, og det er nogle af sportens største navne.

Wilt Chamberlain, Kobe Bryant, David Thompson, Elgin Baylor og David Robinson er legenderne, som Booker i sit andet år i ligaen skriver sig ind blandt.

Og han er den yngste nogensinde til at nå den utrolige milepæl.

- Det er en aften, jeg vil huske i resten af mit liv, lyder det fra Booker til tv efter kampen.

Med 19 point inden pausen tydede intet på, at Phoenix-talentet var på vej mod noget helt særligt.

Men Booker, som aldrig tidligere havde rundet 40 point i en kamp, gik fuldstændig amok i anden halvleg, hvor han noterede enestående 51 point.

Selv om hjemmepublikummet naturligvis holdt med Boston, så tvang Bookers pointinferno tilskuerne til at heppe på den 20-årige guard i kampens slutning, hvor han jagtede den magiske milepæl.

- Det betød meget (opbakningen, red.), specielt her i Boston. Jeg ved, hvor hårde tilskuerne kan være ved modstanderne nogle gange, så det har jeg respekt for, siger Devin Booker.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx