Af Ritzau - 06/06-17 09:06

Tysk landstræner: Kampen mod Danmark er en koldstartTysk landstræner: Kampen mod Danmark er en koldstart

Den tyske landstræner, Joachim Löw, giver mange af de normale reserver chancen for at imponere mod Danmark.

storybild

Joachim Löw har som tysk fodboldlandstræner udtaget reserverne i stedet for de store stjerner i tirsdagens testkamp mod Danmark. (Billede: Reuters/David Mdzinarishvili)

Det tyske fodboldlandshold stiller op uden de største stjerner, når Danmark tirsdag aften er modstanderen i en testkamp.

Store profiler som Manuel Neuer, Jérôme Boateng, Mats Hummels, Toni Kroos, Sami Khedira, Mesut Özil og Thomas Müller er ikke med.

Tysklands landstræner, Joachim Löw, har forklaret, at han satser på de unge spillere mod Danmark og i den kommende VM-kvalifikationskamp mod San Marino.

De normale reserver får også chancen i Confederations Cup i Rusland, hvor Tyskland stiller op som forsvarende verdensmester.

- Kampen mod Danmark bliver en koldstart for os. Spillerne har nu holdt en til to ugers pause, og vi har kun trænet én gang.

- Vi skal bruge ugen med landskampen mod Danmark samt VM-kvalifikationskampen mod San Marino med det nye mandskab til at forberede os til Confederations Cup i Rusland, siger Löw.

Han har stor respekt for Danmark, som råder over flere spillere, der optræder i Bundesligaen. Blandt dem er Jannik Vestergaard, Andreas Christensen og Yussuf Poulsen.

- Danmark er et stærkt hold med mange spillere, der spiller i store klubber som Ajax, eller som vi kender fra Bundesligaen, advarer Löw.

Blandt de største navne i den tyske trup er Marc-André ter Stegen fra FC Barcelona, Emre Can fra Liverpool, Julian Draxler fra PSG samt Shkodran Mustafi fra Arsenal.

Kampen mellem Danmark og Tyskland spilles på Brøndby Stadion tirsdag klokken 20.45.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx