22/12-17 20:40

Simon Kjærs træner får fyreseddel i SevillaSimon Kjærs træner får fyreseddel i Sevilla

Eduardo Berizzo er færdig i Sevilla efter en halvsæson i spidsen for Simon Kjær og Michael Krohn-Dehlis hold.

storybild

Sevilla har fyret træner Eduardo Berizzo. Scanpix/Cristina Quicler

Sevilla. Onsdagens kamp mod Real Sociedad blev Eduardo Berizzos sidste i spidsen for Sevilla.

Fredag aften meddeler den spanske klub, at træner Berizzo er fyret efter mindre end et halvt år i sædet.

Dermed skal Simon Kjær og Michael Krohn-Dehli igen have ny træner.

Sevilla ligger på femtepladsen i den spanske liga med 29 point for 17 kampe.

Onsdag blev det til et nederlag på 1-3, og klubben har kun hentet et point i de seneste tre kampe.

Sevilla har dog haft fin succes på den internationale scene, hvor klubben er klar til ottendedelsfinalerne i Champions League.

48-årige Berizzo tog over efter Jorge Sampaoli fra starten af denne sæson, og det har været en omtumlet tid for Berizzo.

I november kom det frem, at han havde prostatakræft, og det er blot en uge siden, at han fik comeback efter en vellykket operation.

Han har tidligere været træner i Celta Vigo i tre sæsoner.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dansk sangerinde skal giftes
bt.dk
Spækhuggere set ved dansk havn: 'Det...
bt.dk
Agent i stor kritik af...
bt.dk
Mål-Pål slog til: Hobro slog tamt...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx