04/10-17 17:50

Skidronning et skridt nærmere at konkurrere mod mændeneSkidronning et skridt nærmere at konkurrere mod mændene

Lindsey Vonn er den mest vindende kvindelige alpine skiløber med 77 World Cup-sejre.

storybild

Zürich. Den amerikanske superstjerne indenfor alpint skiløb Lindsey Vonn har en drøm om at prøve sig af mod mændene i sporten, og den drøm kan måske blive en realitet.

Vonn har ansøgt Det Internationale Skiforbund (FIS) om at dyste mod mændene i et enkelt løb i 2018-2019 sæsonen.

Onsdag meddeler FIS, at afgørelsen vil falde i 2018.

Forbundet vil diskutere det løbende, og så vil Vonn få svar, når FIS mødes i Grækenland i midten af maj i 2018.

Hos skiforbundet i USA ser man udmeldingen som et positivt tegn, og man håber, man kan arbejde sammen med FIS om at få den tidligere olympiske mester til at dyste mod mændene i den alpine sport.

- Der er opbakning til forslaget, men vi mangler stadig at få afklaret mange punkter med FIS, siger Patrick Riml, der er direktør for det amerikanske alpine landshold, ifølge Reuters.

- Vi er optimistiske omkring de forestående diskussioner med FIS, og det er positivt, at vi nu har et officielt forslag på bordet, som vi kan gennemgå med FIS.

Vonn forsøgte tilbage i 2012 at få lov til at dyste mod mændene i styrtløb, men hun blev dengang afvist af FIS, da det gik imod forbundets regler om at blande kønnene i konkurrencer.

32-årige Lindsey Vonn har vundet 77 alpine World Cup-løb, og hun nærmer sig mændenes rekord, som hedder 86 World Cup-sejre og holdes af svenske Ingemar Stenmark.

Amerikaneren har vundet kvindernes samlede World Cup i styrtløb otte gange. Seneste sejr var i 2016.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx