26/10-17 20:02

Fanklub opløser sig selv: Vi bliver overset af RandersFanklub opløser sig selv: Vi bliver overset af Randers

Randers FC Support føler sig modarbejdet af superligaklubben og direktør Michael Gravgaards mange initiativer.

storybild

Randers. Fanklubben Randers FC Support har nedlagt sig selv på grund af problemer i samarbejdet med superligaklubbens ledelse.

Fanklubben føler sig modarbejdet af klubdirektør Michael Gravgaard og savner desuden et samarbejde med klubbens fankoordinator samt den nye fangruppering Nordtribunen.

Det fortæller bestyrelsesmedlem i Randers FC Support Hans Hjøllund Jensen til TV2 Østjylland.

- Vi føler os fuldstændig overset og har ikke kunnet få samarbejdet med Gravgaard og Nordtribunen til at fungere, siger Hans Hjøllund Jensen til tv-stationen.

Han fortæller, at Randers FC-direktør Michael Gravgaard har foretaget flere tiltag udenom fanklubben.

Blandt andet kunne Randers-fans i foråret købe entrébillet og et måltid mad gennem superligaklubben til en udekamp mod OB for 50 kroner.

- Når han eksempelvis arrangerer meget billige ture til udebanekampene, så er det jo umuligt for os også at lave dem og holde klubben i gang uden at tabe penge, siger Hans Hjøllund Jensen.

Randers FC Support opløste sig selv tirsdag aften, da 11 ud af 20 bestyrelsesmedlemmer stemte for en nedlæggelse.

Ifølge TV2 Østjylland havde fanklubben en overgang 120 medlemmer. På opløsningstidspunktet var der 70 medlemmer tilbage.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx