Af Lars Dinesen - 20/10-15 18:19

Fifa vil sætte aldersbegrænsninger for præsidenterFifa vil sætte aldersbegrænsninger for præsidenter

Ingen præsident må sidde i mere end 12 år eller være mere end 74 år, foreslår Fifas reformkomité.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP/Patrick B. Kraemer)

Grundet de verserende skandalesager er Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) tvunget til at kigge bagud, men forbundet kigger samtidig fremad.

På et møde tirsdag i Zürich præsenterede Fifas reformkomité flere forslag til reformer, der skal være med til at tegne Fifa i fremtiden.

Komitéen ønsker fremadrettet, at en præsident maksimalt må regere i 12 år, hvilket svarer til tre valgperioder.

Desuden vil forbundet sætte en aldersbegrænsning, så ingen Fifa-præsident er ældre end 74 år i jobbet.

Fifa: -Vi flytter ikke valget
Fifa: -Vi flytter ikke valget

Den nu suspenderede præsident Sepp Blatter falder for begge regler, da han er 79 år og har siddet på posten i 17 år.

Samtidig foreslår man, at Fifa's eksekutivkomité erstattes af et såkaldt "Fifa Council" (Fifa Råd, red.), og at dette råd skal være repræsenteret af minimum seks kvinder - en fra hvert af de seks kontinentale forbund.

- For at genskabe tilliden til Fifa er det nødvendigt med væsentlige ændringer i Fifa's institutionelle og operationelle struktur, så de bliver mere gennemsigtige og ansvarlige.

- Væsentlige ændringer i kulturen i Fifa er nødvendige for at gennemføre varige forandringer i organisationen og for at genoprette Fifa's omdømme, så forbundet kan fokusere på sin mission: At fremme fodbolden i hele verden, lyder det i en udtalelse fra reformkomitéen.

Reformkomitéen vil præsentere flere forslag, når eksekutivkomitéen næste gang samles i december.

Fifas 209 medlemmer skal derefter stemme om forslagene den 26. februar, når der også skal vælges en ny præsident.

Fungerende Fifa-præsident samler til krisemøde tirsdag
Fungerende Fifa-præsident samler til krisemøde tirsdag

Her ligner Chung Mong-joon i stigende grad en færdig mand i spillet om præsidentposten.

Sydkoreaneren var oprindeligt præsidentkandidat, men i forbindelse med suspenderingerne af Sepp Blatter og Michel Platini blev Mong-Joon udelukket i seks år fra al fodbold.

Tirsdag besluttede byretten i Zürich så at afvise Mong-Joons ønske om midlertidigt at få ophævet udelukkelsen, så han kan stille op til præsidentvalget.

Uefa bakker fuldt op om Michel Platini
Uefa bakker fuldt op om Michel Platini

Ifølge retten var der ingen tegn på uregelmæssigheder, da Fifa's etiske komité vedtog Chung Mong-Joons udelukkelse.

Chung Mong-joon har stadig mulighed for at appellere rettens afgørelse.

LÆS OGSÅ: Prins Ali gør det officielt: - Vil være præsident for Fifa

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx