27/04-18 11:13; Opdateret: 27/04-18 11:40

Jores Okore får to dages karantæne for racist-spørgsmålJores Okore får to dages karantæne for racist-spørgsmål

AaB-spilleren Jores Okore skal afsone to dages karantæne, efter at han spurgte en dommer, om han var racist.

storybild

København. AaB-spilleren Jores Okore er af Fodboldens Disciplinærinstans idømt to spilledages karantæne.

Det sker på baggrund af, at han efter søndagens kamp mod FC Midtjylland spurgte kampens dommer, Jørgen Daugbjerg Burchardt, om han var racist.

- Fodboldens Disciplinærinstans er kommet frem til, at Jores Okore med sin kommentar har overtrådt etisk kodeks samt har udvist usportslig, illoyal og usømmelig adfærd, lyder det i en pressemeddelelse.

Karantænen skal afsones i AaB's førstkommende to kampe mod FC Midtjylland den 29. april og mod AC Horsens den 4. maj.

Okore følte sig bortdømt i opgøret på hjemmebane mod FCM og opsøgte efter slutfløjtet kampens dommer med følgende spørgsmål:

- Er du racist eller hvad?

Tv-billeder dokumenterede Okores ord, og på den baggrund valgte Fodboldens Disciplinærinstans at åbne en sag mod AaB-spilleren.

Okore var særligt utilfreds med en kendelse i kampens tillægstid, hvor Okore følte sig snydt for et frispark.

FCM-angriberen Paul Onuachu rev Okore omkuld i straffesparksfeltet, så FCM's Frank Onyeka uhindret kunne sparke bolden i nettet til stillingen 3-3, som også blev kampens resultat.

Okore har netop afsonet karantæne for en anden forseelse. Det skete, da han fik direkte rødt kort mod Brøndby for en hævnakt mod Brøndbys Jan Kliment.

Ved den lejlighed afsonede han efterfølgende tre spilledages karantæne. Han var klar til at spille igen i søndagens omtalte kamp mod FC Midtjylland. Men nu venter altså en ny tur i skammekrogen.

Okore skiftede til AaB inden denne sæson efter et mislykket ophold på én sæson i FC København, hvor han aldrig bed sig fast på holdet.

Forinden tørnede han i tre sæsoner ud for engelske Aston Villa. Birmingham-klubben hentede Okore i FC Nordsjælland, hvor forsvareren havde fået et stort gennembrud.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

BT erfarer: Brøndby betaler 11...
bt.dk
Så er det afgjort: De skal forsøge at...
bt.dk
Ny fupside kan snyde dig for...
bt.dk
Brøndby henter stor Superliga-profil
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx