Af Ritzau - 20/04-17 19:09

Videohjælp til dommere indføres i franske playoffkampeVideohjælp til dommere indføres i franske playoffkampe

Fodbolddommerne i de franske playoffkampe om op- og nedrykning fra den bedste franske række får videohjælp.

storybild

Bayern München-træner Carlo Ancelotti bad om videohjælp til dommerne, efter at Real Madrid sendte tyskerne ud af Champions League ved hjælp af scoringer, som var offside. (Billede: Scanpix/Gerard Julien)

Videohjælp til fodbolddommere har været det store samtaleemne igen, efter at Real Madrid forleden sendte Bayern München ud af Champions League.

Her sejrede Real Madrid 4-2 i det andet kvartfinaleopgør, der måtte i forlænget spilletid, og to af Cristiano Ronaldos scoringer var offside, viste tv-billeder efterfølgende.

Det fik efter opgøret Bayern-træner Carlo Ancelotti til at efterlyse videohjælp til dommerne.

Den anbefaling har man taget op i fransk fodbold, hvor videoteknologi vil være en hjælp til dommerne, når der i slutningen af denne sæson skal spilles playoffkampe om op- og nedrykning fra den bedste franske fodboldrække.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Vi har i princippet vedtaget video til dommerne i playoffkampene. Det er første gang i officielle kampe, og vi er glade for, at det sker i Frankrig, siger direktøren for ligaen i Frankrig (FPL), Didier Quillot.

Videohjælpen til de franske fodbolddommere, der skal dømme i playoffkampene, vil blive brugt 23. og 28. maj.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx