23/12-17 21:28

Manager: Angriber sparkede Lössl i hovedet med viljeManager: Angriber sparkede Lössl i hovedet med vilje

Huddersfield-manager David Wagner mener, at Charlie Austin sparkede Jonas Lössl i hovedet med vilje.

storybild

Jonas Lössl ømmer sig efter sammenstødet med Charlie Austin. Scanpix/John Sibley

Southampton. Southampton og Huddersfield spillede lørdag 1-1 i Premier League, og den danske målmand hos Huddersfield, Jonas Lössl, lignede efterfølgende en mand, der havde gennemført 12 omgange i en boksering.

Undervejs i kampen smagte hans ansigt på angriberen Charlie Austins støvle, og det var Huddersfield-manager David Wagner langt fra tilfreds med.

Han mente, at Southampton-angriberen gjorde det med vilje efter en duel i feltet, hvor han passerede den liggende dansker.

- Jeg har set videobillederne, og det er noget, som næsten aldrig sker, at en spiller forsøger at skade en modstander med vilje, siger Wagner om episoden.

Lössl slap nådigt fra sammenstødet, men ser dog medtaget ud, meddeler manageren.

- Det var en grim hændelse. Det går godt med Jonas, selv om det ikke ser sådan ud. Han har fået et snit og er svulmet op, så hans kone bliver ikke glad for at se, hvordan han ser ud, siger Wagner.

Southampton-manager Mauricio Pellegrino tog efterfølgende sin angriber i forsvar.

- Jeg er sikker på, at det ikke var med vilje, siger Pellegrino.

Austin scorede i øvrigt sit holds mål i første halvleg, inden Laurent Depoitre udlignede for gæsterne efter pausen.

/ritzau/NTB

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

35.000 kunder dropper stort teleselskab
bt.dk
Emil er flyttet fra Jylland til...
bt.dk
Læge i desperat opråb: Løkke, du...
bt.dk
Lars Løkke i krig med avis i nat: Min...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx