Af Ritzau - 08/12-16 08:10

DIF-formand om Elvstrøm: En af de største er gået bortDIF-formand om Elvstrøm: En af de største er gået bort

Paul Elvstrøm er en af de allerstørste i dansk idræt, fortæller DIF-formand Niels Nygaard efter sejlerens død.

storybild

Sejleren Paul Elvstrøm døde onsdag i en alder af 88 år. Elvstrøm vandt fire OL-guldmedaljer og 13 verdensmesterskaber. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Nf)

Danmarks Idrætsbund (DIF) og formand Niels Nygaard udtrykker stor sorg og beklagelse over, at den legendariske sejler Paul Elvstrøm er gået bort.

Paul Elvstrøm sov onsdag morgen stille ind i sit hjem i Hellerup i en alder af 88 år.

- Han var en af de allerstørste. Der har altid stået en enorm respekt om ham, og han er årsagen til, at Danmark positionerede sig som en stormagt i sejlsport.

- Mine tanker går tilbage til hans mange bedrifter på havet, men først og fremmest til hans efterladte, siger Niels Nygaard til forbundets hjemmeside.

Respekten for sejlsportsmanden rakte langt ud over landets grænser, fortæller Niels Nygaard.

- Da vi var vært for IOC's kongres i København i 2009, spurgte IOC's daværende præsident, Jaques Rogge, meget specifikt ind til Paul Elvstrøm, der var Rogges helt store idol.

- Og Rogge var lykkelig, da det lykkedes at sætte et møde op mellem de to i forbindelse med kongressen, husker Niels Nygaard.

Paul Elvstrøm er en af de største sportsfolk i dansk idrætshistorie. I sin lange aktive karriere vandt han guld ved fire OL i træk og deltog ved yderligere fem OL.

Dertil kom 13 VM-guld i otte forskellige bådklasser. Han var blandt de ti medlemmer, der blev udnævnt, da Idrættens Hall of Fame blev etableret tilbage i 1992.

I 1996 blev Elvstrøm af DIF kåret til det 20. århundredes største sportsmand i Danmark.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx