Af Ritzau - 01/06-17 12:36

Guardiola shopper videre: Køber Benficas førstekeeperGuardiola shopper videre: Køber Benficas førstekeeper

Fodboldklubben Manchester City køber Benfica-målmanden Ederson Moraes for 40 millioner euro.

storybild

Benfica-keeper Ederson Moraes skifter til Manchester City. (Billede: Scanpix/Jose Manuel Ribeiro)

Manchester City har købt den brasilianske målmand Ederson Moraes fra Benfica for 40 millioner euro. Det svarer til 298 millioner danske kroner. Det oplyser Benfica på sin hjemmeside.

Ederson Moraes bliver dermed den næstdyreste keeper i fodboldhistorien. Kun den italienske veteran Gianluigi Buffons skifte fra Parma til Juventus i 2001 havde en højere prislap.

Gianluigi Buffon skal dengang have kostet Torino-klubben 40,2 millioner euro, skriver Reuters.

Benfica oplyser, at halvdelen af transfersummen, som klubben modtager, vil gå til såkaldte tredjeparter. Én af dem er den 23-årige målmands tidligere portugisiske klub Rio Ave.

Tidligere har City allerede stået for et stort sommerindkøb, da klubben hentede Bernardo Silva i den franske klub Monaco.

Ifølge engelske medier kostede den portugisiske midtbanespiller 43 millioner pund (366 millioner danske kroner).

City endte som nummer tre i Premier League under manager Josep Guardiola, som ikke vandt nogen titel i sin første sæson i klubben.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx