Af Ritzau - 13/12-16 11:22

Badmintonlandstræner forventer svær vej mod semifinalerBadmintonlandstræner forventer svær vej mod semifinaler

Flere af de danske spillere har fået en hård lodtrækning ved World Superseries Finals i Dubai.

storybild

Viktor Axelsen er havnet i en svær gruppe i Dubai. (Billede: Reuters/Marcelo Del Pozo)

Dansk badminton er repræsenteret i fire af fem rækker, når World Superseries Finals bliver spillet fra onsdag i Dubai.

Sæsonfinalen er for de spillere, der har klaret sig bedst i Super Series-turneringerne i sæsonen, og i herresingle er både Jan Ø. Jørgensen og Viktor Axelsen med.

Mens Jan Ø. Jørgensen har fået en overkommelig gruppe, ser det på papiret noget sværere ud for Viktor Axelsen.

Den danske OL-bronzevinder er havnet i gruppe med sydkoreaneren Son Wan Ho, Ka Long Angus Ng fra Hongkong og Malaysias Lee Chong Wei, der topper verdensranglisten.

- Lige så god, Jans gruppe ser ud, lige så svær ser Viktors gruppe ud, siger Danmarks cheflandstræner, Kenneth Jonassen, i en pressemeddelelse.

- Vi kender Son Wan Hos niveau, som er højt, Ka Long Angus vandt Hong Kong Open, og Lee Chong Wei siger sig selv. Her skal der præsteres i alle kampe, siger Kenneth Jonassen.

I herredouble har Danmark to konstellationer med, eftersom både Mads Pieler Kolding/Mads Conrad-Petersen og Mathias Boe/Carsten Mogensen har kvalificeret sig.

I damedouble er OL-sølvvinderne Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen med, og sidstnævnte deltager også i mixeddouble.

Hun og makkeren Joachim Fischer skal spille godt for at blive blandt de to bedste par i deres gruppe, der kommer i semifinalen.

Modstanderne er to indonesiske par, OL-guldvinderne Tontowi Ahmad/Liliyana Natsir og All England-mestrene Praveen Jordan/Debby Susanto samt sydkoreanerne Ko Sung Hyun/Kim Ha Na, der topper verdensranglisten.

- Det er en tough gruppe. Dér skal vi ramme niveau i alle kampe. Stabiliteten i vores spil bliver afgørende, for alle kan slå alle.

- Det er en sand dynamitgruppe, så det bliver rigtig spændende, siger Kenneth Jonassen.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Rose fik et opkald, hun ikke skulle...
bt.dk
Prins Vincents reaktion på 'Andens'...
bt.dk
8 'gode' grunde: Derfor synes...
bt.dk
Søren Østergaard kom til at købe...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx